Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Græshoppesanger (Locustella naevia) - Feldschwirl - Grasshopper Warbler

Græshoppesanger er en fåtallig trækgæst på Fanø.


Kendetegn

Græshoppesanger er en middelstor, ret langstrakt sanger med mørkstribet, olivenbrun overside med mørke striber og pletter og lang, afrundet hale. Undersiden varierer fra gulbrun til næsten hvid, oftest med fine, mørke streger på brystet, tydeligst midt på brystet og mørke striber på flanker og undergump. Ganske svag øjenbrynstribe. Bennene er lyserøde, næbbet er tofarvet, sjældent helt mørkt. Tertiærerne er mørke med brede, diffust afsatte brunere kanter ved basis. Kønnene er ens af udseende.
Kendes bedst på sangen, som er en vidtlydende, ensartet snurren, græshoppeagtigt eller som lyden af hjulet på en fiskestang. Synger tit siddende frit fremme.

Findested p� Fan�

Ses og høres synge i områder med forholdvis tæt bevoksning.

Hvorn�r p� Fan�

Kan ses og høres fra sidst i april/først i maj. Trækker typisk bort fra sidst i juli/august, men er set frem til midt i oktober.

Naturhistorie

Lever skjult og kryber ofte rundt som en mus på jorden inde i vegetationen. Sangen varer med korte pauser ofte i timevis, og starter uden indledningstoner. På afstand stiger og falder sangen noget i styrke, hvilket hænger sammen med, at fuglen drejer hovedet i forskellige retninger. Synger med åbent, opadrettet næb og sænket hale, mens strubefjerene stritter – fra en lav busk eller høj plante, kraftigst i skumring og dæmring.
Indvandrede til Danmark i 1900-tallet med første fund i 1949 og har i løbet af 60’erne spredt sig til hele landet. Dog stadig fåtallig. Første ynglefund i 1972. Den aktuelle ynglebestand skønnes at udgøre minimum ca. 1.000 syngende hanner med Vestamager som husende den klart største bestand på over 100 syngende hanner.

Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Julegave idé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
Fugle og natur
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Ornitologisk Forening
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion