Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Bogfinke (Fringilla coelebs) - Buchfink - Chaffinch

Bogfinken er meget almindelig på Fanø og den yngler både i byerne og i plantagerne. Den kendes let på sin sang i det tidlige forår, hvor den gentager remsen "De-de-de-ka-je-si-li-så-tit-de-ska-vær". Den er frøæder og kommer gerne til foderbrættet om vinteren.


Syngende bogfinke. Dens sang lyder sådan på dansk:

Kendetegn

Bogfinken er en karakteristisk middelstor finkefugl med forholdsvis kraftigt trekantet næb. Hannen kendes på blygrå pande, isse og nakke, mens bryst, kinder og ryg er rødbrune. Hunnen er jævnt hen noget kedeligere i farven, med olivenbrun overside og lysere gråbrun underside. Begge køn har tydelige hvide vingebånd og hvide yderhalefjer som ses tydeligt, når fuglene letter.

Findested p� Fan�

Bogfinken kan ses overalt på Fanø, men foretrækker dog områder med bevoksning i varierende grad.

Hvorn�r p� Fan�

Bogfinken er standfugl i den sydlige del af dens udbredelsesområde mens de nordlige bestande er trækfugle og kan forekomme i store tal på Fanø under efterårstrækket, især i oktober.

Naturhistorie

Bogfinken synger forskelligt fra egn til egn. Den synger med andre ord med dialekt. Endvidere er den ikke født med en færdig udviklet sang, men den udvikler sin sang ved at lytte til andre bogfinkehanner indtil den er 13 måneder gammel.

Kulturhistorie

Ordet "bogfinke" brugtes tidligere som øgenavn til den som ikke gør, hvad vedkommende er blevet sat til. Vendingen "han er ingen bogfinke" brugtes endvidere som betegnelsen for en dygtig, kraftig og velsitueret mand. Fra gammel tid siger man, at hvis bogfinkerne samles ved huse og gårde strenges vinteren med sne og frost.

Video



Links

Hør Bogfinkens sang

Kordinater



Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Julegave idé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
Dansk Ornitologisk Forening
Fugle og natur
FanøNatur på flickr
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion