Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Gærdesmutte (Troglodytes troglodytes) - Zaunkönig - Wren

Gærdesmutten er en almindelig ynglefugl og trækgæst på Fanø.


Gærdesmutte på molen ved Lystbådehavnen på Fanø. Foto Søren Vinding

Kendetegn

Gærdesmutten er Danmarks næstmindste fugl. Den er umiskendelig med sin jævnt brune overside med hvide tværstriber på vingerne og sin lysere grålige underside. Halen er meget kort og holdes ofte kækt strittende opad.

Findested p� Fan�

Yngler i skove og i tætte haver. På trækket kan den ses overalt på Fanø.

Hvorn�r p� Fan�

Danske gærdesmutter er overvejende standfugle, mens de nordlige bestande er trækfugle.

Naturhistorie

Strenge vintre er hårde ved gærdesmutterne. Således faldt bestanden med ca. 80 % i vinteren 2009/2010. Gærdesmutten har en usædvanlig kraftig stemme som kan høres på lang afstand. Man siger, at hvis en gærdesmutte var på størrelse med en ko ville man kunne høre dens stemme helt til Rom.

Kulturhistorie

Det siges, at det bliver frostvejr, hvis gærdesmutten synger højt i tørre ris og om aftenen kryber op under ståtaget. Når det frøs hårdt sagde man: Thomas vinter maler blomster på vinduerne.
Et sagn fortæller, at fuglene ville vælge en konge og det skulle være den som kunne flyve højst. Ørnen nåede længst til vejrs, men da den udmattet dalede mod jorden fløj gærdesmutten, som fra starten skjulte sig på ørnens ryg, endnu højere og vandt. De andre fugle hørte om snyderiet og ville ikke have en så lille grim fugl som konge. De besluttede at dræbe gærdesmutten, den fløj ind i et musehul og uglen blev sat til at vogte hullet. Uglen drak sig fuld og faldt i søvn, kongefuglen undslap og er lige siden blevet hadet af andre fugle, så den må holde sig skjult i tjørne- og stengærder.
En gærdesmutte brændt til pulver og indtaget med vin eller en suppe på dens kød er urindrivende og modvirker blære- og nyresten. Det skal dog pointeres, at gærdesmutten er fredet som andre småfugle.

Video

Links

Hør Gærdesmuttens sang ved at klikke her.


Siden er udarbejdet af: Per Alnor Kjær
Ugens Art Fanø
Julegaveidé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
Dansk Ornitologisk Forening
Fugle og natur
NaturSydvest
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion