Ugens Art Fanø

Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

En kort beskrivelse af projekt Sønderho Strandsø

Oplevelser ved Sønderho Strandsø- Klik her

Følg anlægsarbejdet gennem billeder ved at klikke her

Sønderho Strandsø –
et grønt partnerskab på Fanø


Modelfoto af Sønderho Strandsø. Foto Søren Vinding
Klik for at se foto i stort format

Lokale kræfter på Fanø (jf. bilag 1) arbejder i øjeblikket med et naturgenopretnings- og naturformidlingsprojekt ved de gamle havørreddamme på Fanø. Arbejdet foregår i regi af den Lokale Agenda 21 gruppe på Fanø, og denne gruppe har foreslået at oprense det gamle reservoir ved de gamle ørreddamme og etablere en ny sø. I forbindelse med søen skal der etableres et observationsskjul hvor der foruden muligheden for at studere søens liv også etableres information om landskab, dyreliv og flora. Samtidig skal vegetationen, som i øjeblikket dækker de gamle ørreddamme, fjernes så det bliver muligt at se dammene. Der skal etableres mulighed for udsættelse af kreaturer og/eller får til afgræsning af området, således at den lysåbne naturtype genskabes. LA21 gruppen ønsker at bevare dammene af kulturhistoriske grunde, da de er et af Danmarks ældste havdambrug

Ideen til Sønderho strand projektet er opstået fordi folk og foreninger på Fanø igennem længer tid har drøftet, hvordan en række naturproblemer, informationsmuligheder og sikkerhedsproblemer i Fanøs sydvestlige hjørne skulle løses. Drøftelserne er resulteret i et partnerskab mellem en række foreninger og Fanø kommune samt et projekt hvor der på en gang men også som en række delprojekter håndteres

  • naturgenopretning
  • kulturgenopretning
  • kulturformidling,
  •  naturformidling,
  •  naturpleje,
  •  stormflodssikring
  • turistudvikling og
  • trafiksanering

I det følgende redegøres for de enkelte delprojekter.


Naturgenopretningsprojektet


Strandsø projektet skal genoprette natur mellem 1. og 2. klitrække.
Foto Søren Vinding.
Klik på billedet for at se det i stort format.

Fanøs natur er præget af våde områder. Et tværsnit over øen i projektområdet viser en natur bestående af ca. 7 nord-syd gående klitrækker med våde områder imellem. Projektområdet er vådområdet mellem 1. og 2. klitrække. Det er ca. 5 km langt.

Vådområdet henligger i dag som en rørsump med pilebuske. Projektet vil ved opstemning af den nord-sydgående vandstrømning, opgravning af vandreservoiret ved ørreddammens samt afgræsning af området øst for vandløbet øge områdets biodiversitet. Etableringen af den åbne vandflade med ræve sikrede øer vil betyde etablering af hættemågekolonier og dermed øge muligheden for at skestork og sandterne vil kunne yngle i området.

Store dele af området tørre rørskov forventes afgræsset (jf. fig. 8 i projektbeskrivelsen). Vi forventer derfor at områdets biodiversitet forøges gennem nye fugle- og plante arter til området, men også at betingelserne for områdets nuværende arter forøges. De er alle nu truet af tilgroning. Et lille høslet-projekt i projektområdets sydvestlige del i sommeren 2005 betød f.eks. forøgelse af bestanden af sumphullæbe samt bedre vækstvilkår for andre af områdets nuværende mange plantearter jf Peter Vind: ”Oversigt over botaniske lokaliteter nr. 10” side 140.

Lige nord for projektområdet er landskabet blevet reetableret og bliver nu plejet som et klithede landskab af Skov- og Naturstyrelsen. Det er et EU LIFE projekt med formål at genskabe den nordatlantiske klithede på Fanø. På nuværende tidspunkt bliver dette område afvandet direkte ud over stranden, men en vigtig del af kysthede projektet er at holde vandet tilbage i området så lang tid som muligt. Gennemførelse af Sønderho Strand projektet projekt vil betyde at vandet i stedet ledes mod syd gennem en sø med fri vandoverflade. Projektet forventes derfor at kunne støtte bestræbelserne med at genskabe den nordatlantiske klithede med dens flora og fauna på Fanø.

Etableringen af Sønderho Strandsø vil virke som erstatningsområde for noget af den våde natur, som er forsvundet i Fanøs store sommerhusområder.

Afgræsningsarealet er kortlagt og tilrettelagt (jf. fig 8 i projektbeskrivelsen), så det ikke går ud over udpegningsarterner f.eks. afgræsses den våde rørskov ikke af hensyn til Rørdrummen.

Projektområdet især i den sydlige del er stærkt påvirket af opskyllede strandskaller, hvilket kan betyde, at der i området vil opstå et ganske stort rigkær, hvis græsning og høslet etableres.

For en teknisk beskrivelse af projektet projektbeskrivelsen fra det rådgivende ingeniørfirma Johansson og Kalstrup.

Naturplejeprojekt


Der skal være græsning i området. For at pleje naturen
og for at der kan produceres kød. Foto Søren Vinding

Området vil blive plejet gennem afgræsning og evt. høslet. På den måde forventes biodiversiteten øget og betingelserne for nuværende arter at blive forøget. Det er nødvendigt fordi området er truet af tilgroning og enkelte steder af bestande af Rosa Rogusa. Sidstnævnte er sikkert årsagen til at Vestlig maj-gøgeurt ikke er fundet i området siden 1992.

Der arbejdes p.t. i et partnerskab mellem Danmarks Naturfredningsforening på Fanø, lokale spisesteder og Fanø Kommune gennem deres turist og markedsførings medarbejder med at etablere et selskab, som skal genere et økonomisk overskud, der skal gå til vedligeholdelse af projektet.

Stormflodssikringsprojektet

I Sønderho er der blandt befolkningen et stort ønske om at bevare klitterne ved Hønen, Fanøs sydspids. Ved stormfloder bliver klitterne nedbrudt og er visse steder ved at være gennembrudt. Det forventes at nærværende projekt vil modvirke denne nedbrydning. Tilførsel af ferskvand fra nord gennem det nyetablerede vandløb forventes at få tagrør bevoksningen til at brede sig mod syd. Tagrør bevoksningen vil kunne medvirke til at beskytte klitterne mod bølgeslag, når der er stormflod.

Turistudviklingsprojektet


Tegning af observationsskjulet. Det er bygget som en bunker nedgravet i jorden.

Projektet gennemføres også for at fremme natur- og friluftsturismen på Fanø. Især lægges der vægt på at fremme fugleturismen jf. Turistgruppen Vestjyllands initiativer på dette område. Der bygges et observationsskjul (fig. 7 i projektbeskrivelsen) ved den genetablerede søs sydvestlige hjørne for på den måde at skabe en mulighed for at Fanøs befolkning og deres gæster (turister) har mulighed for på tæt hold at iagttage dele af øens fugle- og dyreliv.

Observationsskjulet bygges delvis på fundamentet af det pumpehus, der blev anvendt i forbindelse med driften af ørreddammene. Det bygges i niveau med vandoverfladen i søen og dækkes til så det fremtræder som en klit for på den måde at blive indpasses i områdets natur. Skjulet bygges så det kan rumme ca. 12 personer, der alle skal kunne kigge ud. Skjulet forsynes med informationstavler og bygges så handicappede i kørestol nemt kan anvende skjulet. Der bygges en kørestolsvenlig sti fra stranden til skjulet jf. s. 10 i projektbeskrivelsen.

Kulturgenopretningsprojekt

En væsentlig del af projektet foregår i og omkring det gamle ørreddambrug i første klitrække. Derfor er det naturligt samtidigt at fortælle historien om Danmarks første "havdambrug." Det gøres ved at ørreddammene plejes ved at rydde pilebuske i dammene, så de kan ses/skimtes i landskabet. Der etableres en sti rund om enkelte af dammene. Pumpehuset og det resterende rørsystem gennem 1. klitrække markeres. Området mellem ørreddammene vil blive plejet gennem fåregræsning.

Der opstilles informationstavler med kort over dambruget og laves en folder for at fortælle historien om ørreddammene.

Natur- og kulturformidlingsprojekt



Skægmejse - én af Sønderho Strandsø flotte fugle. Foto Søren Vinding
Klik på billedet for at se det i stort format.

Det er tanken at observationsskjulet skal danne grundlaget for fugleturisme på Fanø. Derfor udarbejdes der informationstavler og foldere om naturen i området. Informationstavlerne vil bredt fortælle om områdets flora og fauna samt om områdets geologi især hvordan strand og klit forandres. Det forventes at naturvejlederordningen på Fanø vil bruge området i deres naturformidling.

Der opstilles informationstavler med kort over dambruget og laves en folder for at fortælle historien om ørreddammene.

Der vil i informationen omkring fugleskjulet blive lagt megen vægt på at informere om nødvendigheden af at tage hensyn, når man færdes i naturen blandt andet for at støtte op om Fanøs kommuneplan hvor der står om natur og landskab: ”Byrådet vil arbejde for at bevidstgøre borgere og besøgende om den særlige natur på Fanø og om hvilke hensyn der bør vises, når man færdes i Fanøs natur (s. 14)”

Det er også tanken etableres også informationstavler, hvor der fortælles om projektet og projektets gennemførelse gennem etablering af partnerskaber mellem offentlige og private.

Trafiksaneringsprojekt

Stranden på Fanø bruges som en forbindelsesvej på langs af øen både for cyklister og biler. I projektområdets nordlige del (strandens sydlige del) løber et vandløb ud over stranden, hvilket giver mange problemer for den kørende trafik. Man skal simpelthen krydse en mindre "flod" for at kunne køre på langs af stranden. I forbindelse med realiseringen af projektet flytter vandløbets udløb ca. 4 km mod syd, så vandet nu kommer til at løbe ud over Sønderho sydstrand, hvor der er forbud mod kørende trafik.


Fra TV Fanøs optagelse af video om projektet. Foto Søren Vinding
Vil man se videoen så klik på billedet og gå ned til udsendelsen den 8. april 2007.
OBS: DET TAGER LANG TID AT DOWNLOADE VIDEOEN.




Ugens Art Fanø
Mejeredderkoppen - et vild dyr indendørs


Vejret på Fanø

Foreninger
Fugle og natur
Dansk Ornitologisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion