Ugens Art Fanø

Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Kveller, violer og orkideer - vilde blomster på Fanø

Muse-vikke - læs om de i anmeldelsen her under.

Kristelig dagblad 1. august 2014

En ny bog om vilde blomster på Fanø nøjes ikke med at beskrive planterne, men fortæller også, hvad de kan anvendes til

For nylig stod jeg en eftermiddag på en eng på Fanø og gumlede på en blå blomst, jeg havde plukket i vildnisset. I hånden havde jeg bogen ”Kveller, violer og orkideer – vilde blomster på Fanø”. Den var slået op på side 33, hvor jeg kunne se og læse, at den blå blomst hed muse-vikke. Ud over en beskrivelse af planten kunne jeg læse, at muse-vikkes blomster kan bruges som spiselig pynt i salater, og at de har en sød smag lidt henad ærter. Det var den oplysning, jeg ville afprøve.

Bogen om de vilde blomster på vadehavsøen, der netop er udkommet, er på den ene side bygget op som en traditionel flora, men på den anden side fortæller den også, hvad planterne kan bruges til – det er overraskende meget – og de små afsnit om anvendelsesmulighederne udgør tilsammen en hel lille kulturhistorie i sig selv. 

Bogen beskriver i tekst og fotografier 200 af de omkring 600 vilde planter, der vokser på Fanø. Blomsterne er inddelt i fem grupper efter deres voksesteder, som også er grundigt beskrevet: Kysten med vade og klit. Hede, hedekær og klitplantage. Sø og rørsump. Strandeng. Land og by.

”Vi synes selv, det er fornøjeligt at kigge på blomster og vil gerne oplyse om de ting, man kan opleve i naturen. Vi vil godt have folk til at kigge ned for fødderne og opdage detaljerne og mangfoldigheden. Det er en af de gratis glæder, som vi synes, man ikke skal gå glip af,” siger den ene af forfatterne, Søren Vinding, der er pensioneret lærer, og som også er med i foreningen Fanø Natur, der driver en omfattende hjemmeside. ”Og så kan man for eksempel lave snaps, man kan spise af dem, eller man kan bare nyde farverne.”

Søren Vinding laver selv snaps af urter og marmelade og syltetøj af for eksempel tranebær, mosebølle og revling. Derudover kan nogle planter spises i salater, som grøntsager, som krydderurter, som birkes, og nogle kan drikkes som saft og te. Anvendelsen af kveller eller salturt som gemyse og den syrlige havtorn som marmelade og som ingrediens i et utal af retter i både det søde og det salte køkken er velkendt. Men det er nok de færreste, der ved, at marehalmens frø er rige på næring, og at fattigfolk tidligere brugte dem som brødkorn.

Netop de fattige var i tidligere tider nødt til at bruge, hvad de kunne finde i naturen. Hedelyngen blev anvendt til foder, brændsel, sanddæmpning og til isolering. Og så danner den jo grundlag for den meget kraftige og velsmagende lynghonning, som Fanø er kendt for. Ulden fra smalbladet kæruld blev brugt som fyld i dyner og puder. Og vand-pileurt, strand-tusindgylden og fersken-pileurt kan bruges til garnfarvning.

Marven i lyse-siv fungerede som væge i olielamper, ligesom bredbladet dunhammers modne kolber kan bruges som fakler.

Andre planter kan gøre nytte, når de bliver forarbejdet til brugsgenstande. Man kan lave fløjter af skærmplanten angeliks stængler og sivsko og måtter af strand-kogleaks.

Og så er der den meget omfattende anvendelse af planter som medicin. Kragefod har været brugt mod en alvorlig infektion som dysenteri og mod mavekramper, leverurt mod øjensygdomme og liden tusindgylden mod leversygdomme. 

Strand-krageklo blev brugt mod gigt og reumatiske lidelser samt som vanddrivende middel. De kloge koner og mænd ordinerede rundbælg til heling af sår, gærde-snerle som afføringsmiddel, ager-padderok som vanddrivende middel, krybende baldrian som sovemedicin, beroligende og krampestillende middel, almindelig brunelle mod bakterieinfektioner og uldbladet kongelys mod hoste. 

Strandmælde anbefales som kosttilskud på grund af sit høje indhold af mineraler og vitaminer. Og hvis man har lus og lopper eller døjer med møl, kan man lægge mosetroldurt, engtroldurt eller strandmalurt i sengen.

Også i sengen, men i den mere fornøjelige ende, lagde pigerne den velduftende gul snerre, der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, når de skulle have besøg. Og hvis en pige bar blomster af rejnfan i en stofpose i højre armhule, siges det, at kæresten ikke kunne modstå hende.

Endelig står blomsterne jo blot og bar i naturen til glæde og også som inspiration for digterne. En aften i skumringen kan man sætte sig på klitten ved planten klit-natlys og se dens klare, gule blomster springe ud i løbet af få minutter. Og det er ganske vist, fortæller den nye bog.

Ugens Art Fanø
Mejeredderkoppen - et vild dyr indendørs


Vejret på Fanø

Foreninger
FanøNatur på flickr
Fugle og natur
Dansk Ornitologisk Forening
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion