Ugens Art Fanø

Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

Billeder og observationer fra Fanøs natur november 2018

På denne side kan du gennem indsendte billeder se, hvilke naturoplevelser,man kan få i Fanøs natur november 2018.

 
Nogle af billederne er gjort aktive. Klikker du på dem, så vil du kunne se billederne i stor format.
Klikker du på det gule feltunder billedet, vil du komme ind på FanøNaturs leksikon, 
hvor du kan få yderligere oplysninger om billedets indhold.

Hvis du vil have flere oplysninger om arterne på fotos herunder, så åbn naturleksikon, skriv navnet i søgefeltet og klik søg. Du får nu en artikel om arten.

Har du et billede eller en video, som må offentliggøres på http://www.fanonatur.dk/, så send det til kontakt@fanonatur.dk som en billed- eller videofil.

Du kan se fotos taget i fem år i Fanøs natur ved at klikke på årstallene her:


Stjernebold
Engang imellem bliver vi i “team’et” kontaktet af folk, der gerne vil have identificeret/bestemt noget de har fundet ude i naturen, eller på egen matrikel. 
Denne gang var det Iver Petersen fra Storetoft der gerne ville have besøg af FanøNaturs svampevejleder. Må vi præsentere denne besynderlige og ret sjældne svamp fra Ivers have: Kødet Stjernebold. Når den i november måned er ved at være moden, sprækker den og dens runde sporebeholder skubbes op. Ved modning åbnes et lille hul i beholderen og ved regnvejr “trommes” de chokoladefarvede sporer ud i vinden og spredes.


Kødet stjernebold. Foto Torben Breckling Christensen.

Judasøre.
Så præsenterer vi endnu en vintersvamp, Almindelig Judasøre. Den er fremme det meste af året men går “i hi” når frosten raser. Når vejret bliver mildere, vokser den ufortrødent videre på træet (hyld). På en god vinter kan du finde rigtig mange judasører. Den er ret synlig på træet når sneen danner dens baggrund. I Asien - og hos undertegnede- er den meget benyttet i supper. Vil du prøve den i køkkenet, skal den koges sammen med dine øvrige ingredienser. Du skal IKKE stege den. Hvis du gør, vil du nok opleve ‘det muntre køkken’ hvor svampene vil springe og hoppe rundt i køkkenet. Klik på kommenter, for at se forslag til Judassuppe.
Læs mere om svampen her: http://www.fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=192


Judasøre. Foto Torben Breckling Christensen.

Guldgaffel
Denne lille flotte juvel, Almindelig Guldgaffel fundet i dag, er fremme nu og året ud. Du finder bedst svampen hvor der er nåletræer, -gerne fyr. Ved første øjekast ser det ud som om den kommer op af sand/jordbunden, men i virkeligheden ernærer den sig ved døde træstykker, grene, m.v. der ligger under overfladen. Den er spiselig, ufarlig men sej og smagløs. Men glæd dig så over synet. Det er ret smukt😉. Læs mere om Almindelig guldgaffel og se flere fotos her: http://www.fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=474&pid=1648


Almindelig guldgaffel. Foto Torben Breckling Christensen.

Østershat
Det har jo været en eventyrlig svampesæson i år. Kantareller har der ikke været så mange af her på øen, hvorimod Karl Johansvampen, Stor Parykhat og Honningsvampen m.fl. væltede frem. Nu lurer frosten lige om hjørnet og mange svampe forsvinder fra skovbund og træer. Heldigvis for svampenørder og gourmeter er der noget der hedder vintersvampe. Dem vil vi præsentere her på siden, efterhånden som de arriverer. ALMINDELIG ØSTERSHAT er én af de gode spisesvampe, fundet i formiddag ved Fanø Bad. Her tilberedt i en flødestuvning overfor en røget bakskuld. Klik for større fotos. 
Læs mere om svampen her: http://fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=566


Almindelig østershat. Foto Torben Breckling Christensen.


Ret med Almindelig østershat. Foto Torben Breckling Christensen.

Stor kæmperovbille.

Stor kæmperovbille findes overalt skriver en artikel om insektet - og altså også på Fanø, hvor Flo Albrecht har taget disse tre billeder.

Det er som navnet siger også en stor bille - 3 cm lang, med et bredt hoved og meget små dækvinger. Den er grådig overfalder alt den kan klare og spiser det.

Læg mærke til på det første foto, hvordan den opfører sig, når den bliver truet. Den spiller "skorpion" selvom den slet ikke er giftig.


Stor kæmperovbille. Foto Flo Albrecht.


Stor kæmperovbille. Foto Flo Albrecht.


Stor kæmperovbille. Foto Flo Albrecht.


Skarv på Fanøs strand.
Skarven er en meget omdiskuteret fugl, men også en spændende fugl.
Læs mere om skarven i FanøNaturs naturleksikon på: http://fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=244
(Klik på billederne for at se dem i stort)


Skarv på Fanøs strand. Foto Søren Vinding.


Skarv på Fanøs strand. Foto Søren Vinding.


Skarv på Fanøs strand. Foto Søren Vinding.


Skarv på Fanøs strand. Foto Søren Vinding.

Karl Johan - Spiselig rørhat
Det har været en fantastisk sæson med pænt mange KarlJohanner, eller Spiselig rørhat -som den vitterlig hedder. Denne duo er indfanget og fortæret i dag, lørdag og bliver nok de sidste af slagsen i denne omgang. Ved du i øvrigt hvorfor den har fået kælenavnet Karl Johan? Du kan læse om det på vores FanøNatur-leksikon her: http://www.fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=447

Spiselig rørhat - Karls Johan. Foto Torben Breckling Christensen.

Honningsvamp
Der findes 4-5 forskellige honningsvampe i DK. De er alle gode spisesvampe, dog tåles Mørk Honningsvamp ikke af alle. Denne her er sandsynligvis Køllestokket Honningsvamp, -set fra cykelafstand på Strandvejen😉
Navnet Honningsvamp er ikke valgt p.g.a. smagen, men farven. 
Læs mere om svampen her: 
http://fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=577


Honningsvamp. Foto Torben Breckling Christensen.

Cinnoberbladet skørhat.
Er du til garnfarvning så ved du vel, at en del svampe er særdeles velegnede til dette formål. Den smukke Cinnoberbladet Slørhat er, med sine mørke blodrøde lameller, et must for mange strikkere. Den er fremme hele efteråret og takker af når frosten er nær. Du finder den ofte, hvor der er unge grantræer. Slørhatte kendes typisk på det tynde slør under hatten, som i nogle tilfælde udvikles til en svag ring på stokken. De er alle mere eller mindre giftige.


Cinnoberbladet skørhat. Foto Torben Breckling Christensen.

Søpindsvin

Det er altid spændende at se, hvad der kan findes på Fanøs strand - det er meget mere end rav.
Ineke Roos undrede sig over en tilsyneladende levende klump, hun fandt på stranden for nogen tid siden. Ineke tog heldigvis nogle fotos, som FanøNatur nu med hjælp fra eksperter har fået bestemt til en søanemone - desværre ikke helt hvilken art søanemone det er.

Det er ikke hver dag, søanemoner driver i land. De sidder normalt godt fast på et hårdt underlag.


Søpindsvin. Foto Ineke Roos.


Søpindsvin. Foto Ineke Roos.

Søpindsvin. Foto Ineke Roos.

Tårnfalk.

Tårnfalk, som endnu ikke er blevet menneskesky. Foto fra Halen på Fanø.
Klik på fotoet for at få den tættere på.

Se mere om tårnfalken på: http://fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=135




Tårnfalk fra Halen. Foto Søren Vinding.


Skovhornugle
I går fangede ringmærkeren fra Fanø Fuglestation en skovhornugle. Casper Sylvester Jensen var vaks, da hornuglen havde fået sin ring på, med kameraet. Han fik derfor dette flotte foto af en skovhornuglen. 
Det er en fordel at se fotoet i stort ved at klikke på det.

skovhornuglen er nok Fanøs mest almindelig ugle. Den yngler på øen og kan findes i sovetræer om vinteren.
Se mere om skovhornuglen på: http://fanonatur.dk/default.asp?Site=Indhold&id=188
Her kan du også se en mindre undersøgelse af Skovhornuglens fødevalg på Fanø.

Skovhornugle. Foto Casper Sylvester Jensen

Ugens Art Fanø
Julegaveidé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
FanøNatur på flickr
Dansk Ornitologisk Forening
NaturSydvest
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion