Kalneder
AKTIVITETSOVERSIGT
Følg os på Facebook


Fanø Natur - Fanø logo
Sponsor for FanøNatur
?

?

Nationalpak Vadehavet

De Vilde Blomsters dag

Print nyhed »
Dato: 05-06-2019



FanøNatur arrangerer i tæt samarbejde med Dansk Botanisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening
 
Botanisk vandretur i Fanøs natur
 
Mødested: P-plandsen ind til Sønderho Gl. Fuglekøje, Landevej 105
Tidspunkt: 16. juni 2019 kl. 10 - 13.30
Turleder: Søren Vinding.
Tur i kliktheden, klitplantagen fuglekøjen og strandengen mod øst. 
Offentlig transport: Færge kl. 9,10 fra Esbjerg – bus til P-pladsen.
Medbring: Gummistøvler samt mad og drikke

 

De Vilde Blomsters Dag 2019 på Fanø

Traditionen tro holder Dansk Botanisk Forening De vilde Blomsters Dag på Fanø den tredje søndag i juni - i år søndag den 16. juni. De Vilde Blomsters Dag holdes på samme dag andre steder i Danmark, på Færøerne, i Sverige, Norge, Finland, Åland og på Island.

På denne junisøndag vil botanikere i løbet af nogle timer fortælle om de vilde planter, der findes undervejs. Turene er åbne for alle natur- og botanikinteresserede og er gratis.  På Fanø sker det i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og FanøNatur.

Dette års botaniske vandretur foregår ved Fanøs østkyst. Deltagerne mødes ved P-pladsen ind til Sønderho Gl. Fuglekøje (Landevejen 105) kl. 10 for at bruge 3-4 timer i Fanøs natur. Først går turen igennem den fredede hede, hvor vi kigger efter planter, som kan klare sig i sådan et næringsfattigt område. Når vi når fuglekøjen skifter naturen fra næringsfattig til næringsrig – så kommer der helt andre planter. Til slut ender vi i strandengen, hvor det er højden over vandet, der bestemmer hvilke planter, vi ser. Undervejs bliver der tid til at spise frokost, så husk mad og drikke. Turen ledes af Søren Vinding.

”Netop nu er blomstringen for mange vilde planter på deres højeste, og klitten, strandengen, stranden og vejkanter er et sandt orgie i alle regnbuens farver,” siger Søren Vinding, samtidig med at han opfordrer til at tage med på turen. ”Den næste tur i naturen bliver mere spændende, jo mere man ved om de ting, man ser. Ved man, hvad de enkelte planter hedder, hvilke krav de stiller til deres voksested, hvordan de bestøves, hvordan de får spredt deres frø, hvordan mennesker tidligere har anvendt dem, og hvordan de måske stadig anvendes - jo mere får man ud af at færdes i naturen.”

De Vilde Blomsters Dag på Fanø er nærmere omtalt på www.fanonatur.dk. Det samlede program for de 74 ture i Danmark kan ses på Dansk Botanisk Forenings hjemmeside: www.vildeblomstersdag.dk






Naturaktiviteter på Fanø:

No data available

Ugens Art Fanø
Julegaveidé - klik her


Vejret på Fanø

Foreninger
Dansk Ornitologisk Forening
NaturSydvest
Fugle og natur
Fanonatur.dk anbefaler
Fanø Natur  |  Kallesbjergvej 18 F  |  DK-6720 - Fanø  |  Tlf.: +45 28570761  |  E-mail: kontakt@fanonatur.dk  |  WebDesign & CMS: WebVizion