Islandsk ryle
Beskrivelse af ugens art:
Den fede fugl – Islandsk ryle Der er ikke mange som drømmer om at fordoble deres vægt på et par uger? Men for den islandske ryle på fotoet er det en nødvendighed. Hvis den får ro, så er det heller ikke et problem. Vaderne og strandene omkring Fanø er et veldækket bord fuld af muslinger, snegle og krebsdyr. God mad for rylen. Den bliver fed. Vejer så 200 gr i modsætning til de normale 100 gr.
Fuglenes fedt er den energi, de skal bruge, når den senere skal flyve til overvintringspladserne i Vestafrika. På en sådan tur taber den igen den halve vægt. Skal den flyve videre, så må der spises igen. For den islandske ryle og for den sags skyld og for os som fannik, sønderhoning og sommergæst er det vigtigt at få ro til maden. Derfor: Ser du en flok fugle på stranden, nærm dig forsigtigt, så fuglene ikke flyver op. Stands op og nyd hvordan de tager fra det veldækkede bord. PS. Vadehavet er den islandske ryles område i Danmark. ”Skyer” på mange tusinde fugle er ikke ualmindelige. Klik her for at se mere om islandske ryler.
Ugens art arkiv:
|