Kendetegn

Når man snakker om Vejbred, er det især den art med de brede blade, Glat Vejbred, man tænker på. Bladene er stilkede, bredt ægformede og glatte med hel rand og buede strenge. De sidder i en roset. Midt i rosetten stikker et blomsterskaft op med brune 10 – 30 cm lange aks op. Rodnettet består af mange, tæt forgrenede trævlerødder.

Findested på Fanø

Findes overalt på øen, men især på stærkt kulturprægede arealer.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i juni – september.

Naturhistorie

På Fanø har vi ialt 4 forskellige vejbred:
Den med de smalle lancet formede blade som ofte står i det høje græs ved vejkanten kaldes Lancet-Vejbred.
Ude på strandengen står Strand-Vejbred. Den kan tåle salt fra havet og smager desuden godt.
Og så har vi Fliget Vejbred. Det er en mindre plante med meget fligede blade. Står f.eks. ofte på de gule engmyres tuer på Grønningen.

Vejbred findes over næsten hele Verden. Den er vældig god til at sprede si, fordi dens frø lige som karsefrø bliver klæbrige når de bliver våde. Det betyder at de f.eks. kan klæbe til bukseben sko og vognhjul.

Vejbred har fået sit navn ved at den altid står ganske tæt ved vejkanterne. Det er en meget almindelig men utrolig spændende plante. Når Vejbred gror hvor den til stadighed bliver trådt på, er det fordi den her ikke har ret mange konkurrenter. Vejbredens blade bliver styrket af nogle kraftige strenge. Derfor går de ikke i stykker når man træder på dem. Vejbreden rødder kan også gro i det meget iltfattige miljø der tit opstår, når jorden presse sammen af tråd og kørsel.

Skulle den komme i konkurrence med andre, har den sine specielle metoder at klare det på. Alle kender Vejbred i græsplæner, hvor de breder deres brede blade ud og dermed kvæler alle andre planter. Prøv at fjerne dem og du vil have huller i din græsplæne. Ikke nok med det men den kan også ”stjæle” vand fra naboerne. Prøv at se på bladene. Den brede bladplade ender i en stilk som en anden tagrende. Det betyder at regnvandet bliver ledt lige ned til plantens egen rod.

Kulturhistorie

Vejbreds evne til at klæbe sig til bukser og vognhjul har givet planten sit indianske navn. De kalder den for ”Hvid mands fodspor.” Hvordan det så en lyder på indiansk, ved vi ikke. Frøene klæbede til nybyggernes bukser eller vogne og blev på den måde spredt ud over Amerika.

I gamle dage kaldte man blomsterne på de lange seje stængler for ”Kæmper.” Det var fordi drengen brugte stænglerne til at fægte med. Vinderen var den der først fik slået blomsterknoppen af modstanderens stængel.

Vejbreden kan mange andre ting f.eks. noget med kærester. Du kan få styr på dine kærester ved at rykke en bladstængel fra Glat Vejbred over. De stærke strenge bliver så blotlagt. Antallet af strenge viser hvor mange kærester, du har.

”Disse ubetydelige skrammer behøver ingen vejbred” siges i 1. akt af Shakespeares Romeo og Julie. Nogen var kommet op at slås og havde skadet hinanden og vejbred kunne bruges hvis det var alvorligt. Den har nemlig sår helende egenskaber. I dag vil man vel ikke bruge den til sår men det er dumt at glemme plantens mange egenskaber. Den er f.eks. også god mod insektbid og ”forbrændinger” fra brændenælder. Pluk et blad, nuller det så det safter lidt og gnid det på det stukne eller brændte sted – og så er det jo godt at vejbred kan findes overalt hvor der er insekter og tit sår ved siden af brændenælder.

Vejbred var i ældre tider lægmands universalmiddel mod mange sygdomme. I V.J. Bøndergaards ”Folk og Flora” bind 4 s. 68ff er nævnt alle de mange ting den blev brugt til – også at en klog mand påstod at man var sikker på at vågne på rette tid, hvis man lagde et vejbredblad under hovedpuden. Bøndergård fortæller også om at vejbred er godt for fordøjelsen.

Alle dele af planten indeholder en slim, der anvendes i naturmedicin som ingrediens i løsnende hostesaft.

Finder man rigtig brede blade af Glat vejbred så kan de også bruges som ”kålblade” i kåldolmer. De unge blade kan bruges som en grøntsag med smør til f.eks. et stykke koldt, kogt kød eller flæsk. Stuvet Vejbred er også velsmagende. Bladene renses godt i flere hold vand, koges til de begynder at blive møre, tages op og hakkes. Lav en opbagt sovs og rør de hakkede blade i sovsen. Smag til med salt og peber. Spises til stegt fisk eller stegt flæsk.

Links

Se om Fliget vejbred her
Se om Lancet-vejbred her
Se om Strand-vejbred her