Spurvehøgen er en fåtallig ynglestand- og almindelig trækfugl på Fanø.
Spurvehøg æder sit bytte i en garage i Rindby. Foto Søren Vinding.
Spurvehøg æder sit bytte i en garage i Rindby. Foto Søren Vinding.
Spurvehøg på foderplads på Stadionvej i Nordby. Foto Erich Mertner.
Spurvehøg. Foto Henning Simonsen.
Spurvehøg i en have på Gammel Postvej. Foto Jørgen Sønder.
Spurvehøg har fået fat i en ringdue. Foto Søren Vinding.
Spurvehøg æder sit bytte i en garage i Rindby. Foto Søren Vinding.
Bemærk striberne på halen. Det er kendetegnet for en spurvehøg.
Spurvehøg på foderplads på Stadionvej i Nordby. Foto Erich Mertner.
Spurvehøg over åben vand under en stormflod på Fanø 2023. Foto Søren Vinding.
Spurvehøg over åben vand under en stormflod på Fanø 2023. Foto Søren Vinding.
Spurvehøg æder sit bytte i en garage i Rindby. Foto Søren Vinding.
Spurvehøg æder sit bytte i en garage i Rindby. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Spurvehøgen er en lille rovfugl med karakteristiske korte, brede vinger og afrundede vinger, lang og smal hale, lille hoved og tværstriber på undersiden. Hannen er op til 25 % mindre end hunnen. De gamle hanner er flot gråblå på oversiden og har rødbrune tværstriber på undersiden. Hunner er mere brungrå på oversiden med brunsorte tværstriber. Halen hos begge køn har 4-5 mørke tværbånd.
De unge fugle er brunlige på oversiden og har brunlige længdestriber på undersiden.
Findested på Fanø
Kan ses overalt på Fanø. Er knyttet til områder med spredt bevoksning og ses ofte i byerne og i haverne. Yngler i Plantagen.
Hvornår på Fanø
Ses året rundt. Om vinteren kommer den gerne til haver, hvor der fordres, da det er her småfuglene samles.
Naturhistorie
Når det er koldt ude som i vinteren 2009/2010, så trækker småfuglene ind i laderne på gårdene i Rindby. Rovfuglene må følge efter. Derfor kan man se en spurvehøg som på billedet herover. Den sidder i en lade ved Klingebjergvej og spiser en netop fanget småfugl.
Spurvehøgen fanger sit bytte ved overraskelsesangreb. Den kommer flyvende lavt. Pludseligt flyver den op over en hæk i haven og dykker ned bag hækken, hvor småfuglene ofte sidder i læ. Af og til kommer dykket også ved foderbrættet.
Kulturhistorie
I gamle dage var “høgekagen” eller “høgens brød” et lille hårdbagt brød af den allersidste dej, når man bagte. Det blev sat sidst i ovnen og spist sidst af alt brød, thi så længe der var noget tilbage af dette brød kunne høgen ikke tage fjerkræ og småkreaturer, men faldt det til jorden mistede det sin beskyttende kraft.