Blodrød hedelibel. Foto Nick Nyland.
Blodrød hedelibel. Foto Nick Nyland.
På ryggen har libellen et sindrigt system af muskler og elastiske sener, der sætter den i stand til at svirre med vingerne og flyve.
Blodrød hedelibel. Foto Nick Nyland.
Blodrød Hedelibel (han) med de tre obligatoriske karakteristika: Ildrød bagkrop med indsnævring mellem 3. og 5. led. Helt sorte ben.
Blodrød hedelibel. Foto Søren Vinding.
Blodrød hedelibel. Foto Søren Vinding.
Blodrød hedelibel. Foto Søren Vinding.
Blodrød hedelibel. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Fin juveler med to par klare, ribbenvinger, som er i hvile vinkelret på kroppen og har to gule pletter i bunden.
Karosseri 33-35 mm.
Vingefangst 50-59 mm.
Foran to fremspringende øjne.
Sorte ben.
Den bageste krop er skarlagen i den farvede han, mens den er gul i kvinden.
Bagkroppen er tydeligt indsnævret. 3., 4. og 5. led.
Findested på Fanø
Overalt på Fanø, hvor der er ferskvandssøer eller vandhuller i nærheden.
Hvornår på Fanø
Fra slutningen af juni til sent efterår.
Set hyppigst i varmt og solrigt vejr, hvor dets fødevarer, andre flyvende insekter, er på vingerne.
Naturhistorie
Hunnen lægger æg i eller på vandet. Udviklingen for voksne individer varer ca. et år og inkluderer en periode som en nymfe i vandet, hvor dyret skifter hud.
Lever af insekter, som lynet og zig-zagging flyver rundt og fanger.
Alle guldsmede har store fremtrædende øjne, der består af et mindre eller større antal enkeltøjne (op til 30.000). Synsfeltet er næsten 360 grader. Det sensoriske system er overordnet godt udviklet med effektiv hørsel, følelse, lugt og smagsfølelse.
Alligevel er Blood Red Heathible normalt let at komme tæt på.
Guldsmeds parring.
Når en mand har fundet en villig hunn, bøjer han sit bagerste ben til kvindens hoved og med et lille “tang” på bagparten griber han et fast greb bag hunnens hals. Hunnen bøjer hendes bagkvarter til hannens bryst og griber fat i hanens halvcirkel. Nu er de to samlet i et næsten hjerteformet hjul. De kan begge flyve rundt og hvile i denne position, som de holder, indtil hunnen har modtaget sæd fra hannen, så æggene kan befrugtes.
Kulturhistorie
Guldsmeder kaldes ofte “Damn’s Riding Horse”
Links
Kordinater
Siden er udarbejdet af: Nick Nyland oktober 2014