Fanørosen - hvad er det?

Hvis man gør sig umage og koncentrere sig om Fanøs natur, kan man få mange gode oplevelser. Denne gang skal vi se på noget småt. Det er en lille fyr, som kan lave stor ravage. Det er galmyggen Pileroset-galmyg. Den har en forkærlighed for at lægge sine æg i Gråris. Det kommer der nye galmyg ud af, men også en flot ”rose.”

Vi har rigtig mange gråris i Fanøs klitter. Den lille busk kan farve klitdalene helt grå som på fotoet, men om vinteren taber den sine blade undtagen dem, som galmyggen har lavet om til ”roser.” Derfor er ”roserne” nemme at se nu. Så juleturen bør gå til grårisene i klitterne for at finde Fanørosen.

Vi har omkring 600 forskellige galmygarter i Danmark. De alle er meget små myg. Dehar som voksne i reglen rødlige, orange eller gullige farver. Hunnen har et langt læggerør for at kunne placere æggene de rigtige steder. Én af myggearterne foretrækker at lægge sine æg i  skudspidserne på Gråris. Når æggene klækkes, begynder larven at æde skudspidsen. Så standser Gråris længdevæksten, men bladvæksten fortsætter. Bladene afsættes derfor oven i hinanden og danner en ”rose.” Her kan larven være i skjul og vokse sig stor. Finder du en ”rose” nu, har larven forpuppet sig i ”rosen.” Den ligger og venter på at komme ud som en ny galmyg til foråret.

Pileroset-galmygs rose må plukkes, men lad nogen blive tilbage, ellers får vi ingen galmyg næste år. Jeg kalder pileroset-galmyggens galle for Fanø rosen.

Tekst og foto: Søren Vinding.
Mere om Gråris ved at klikke her