Rådyret – en del af livet på Fanø

På Fanø ved man meget om rådyr. Muligheden for at iagttage rådyret og blive klogere på det, er i høj grad til stede i Fanøs byer og sommerhusområder. Rådyret er en del af livet på Fanø på godt og ondt. Man kan sige at rådyret er et eksempel på, at man har sluppet haven fri og lukket naturen ind. Men hvad ved du egentlig om rådyret?

De fleste ved at rådyret er en feinschmecker. Den spiser meget varieret, men de er yderst selektive omkring, hvilke dele af de enkelte planter, de spiser. Ved at undersøge maveindholdet af nedlagte råvildt, har man fundet ud af, at rådyr sagtens kan have 50-60 forskellige plantearter i maven på samme tid. De har dog deres livretter. Roser og tulipaner sigen mange, men prøv at finde ud af, hvad rådyrene tager i din have. Er der nogle planter og buske, som helt går fri? Hvis man ikke vil hegne med et meget højt hegn, kunne sådan en viden være nyttigt for den, som vil have en have med blomster. FanøNatur begynder på en liste på vores hjemmeside. Du må godt hjælpe med til at gøre listen til en Fanøliste.

Kender du rådyret territorium omkring din have. På billedet er en råbuk ved at kontrollere sit territorium ude i sommerhusområdet. Vi lokkede den frem ved at pibe i et græsstrå – du ved tage det imellem tommelfingrene og puste. Det efterligner den måde et rålam kalder. Da vi gjorde det kom der tre bukke frem. Deres territorier stødte sammen omkring sommerhusets terrasse. Det gav nogle helt specielle oplevelser.
Se også siden om “Mødet med den lokale natur”
Link til  leksikonartikel om Rådyr

Tekst og foto: Søren Vinding.