Sortgrå ryle er en sjælden trækgæst på Fanø.

En ryle med langt nedadbøjet næb, der er gulligt ved basis, og korte ben ligesom almindelig ryle, men er i alle dragter mørkere end denne. Desuden er sortgrå ryle kraftigere bygget, lidt plump, lidt større og har ret korte, gullige ben i alle dragter.
Ses i Danmark fortrinsvis i sin meget mørke, skiffergrå vinterdragt med hvid bug og kropssider med mørke pletter.
Sommerdragten er mere farverig. På nært hold ser man, at rygsiden giver et broget indtryk, fordi fjerene har rødbrune og gule kanter. Undersiden er brunplettet.
Ungfuglen ligner den voksne i vinterdragt, men kendes på meget kraftigere lyse fjerkanter på oversiden. Enlige ungfugle i deres skællede dragt kan, i flok med andre ryler, volde problemer, men de har lyse ben, lys næbbasis og længere hale.

Ses langs kysterne.

Er en sjælden trækgæst i september/oktober.

Påfaldende tillidsfuld. Det er en ’stille eksistens’, som let overses, selv på ganske nært hold – og den falder i farve og form godt sammen med stenene i omgivelserne – hvor den gerne nusser rundt og fanger tanglopper. Ofte opdager man den først, når man hører et kort, lavt ”kueet”, eller når man ser den mørke fugl flyve op. Optræder i Danmark gerne enkeltvis eller i småflokke på op til en halv snes fugle. Normalt holder arten sig for sig selv, måske en følge af at den fortrinsvis ses på lokaliteter, der er atypiske for vadefugle.
Det er en hårdfør fugl den overvintrer længere mod nord end andre vadefugle.
Ser man en lille flok ’sortsmudskede’ vadefugle løbe omkring på stenene på en havnemole en kold vinterdag, er det ganske givet sortgrå ryler. Løber de uforstyrret videre, selv om man kommer ind på 5-10 m’s afstand af dem, så er der ingen tvivl tilbage.