Kendetegn
En 20-40 cm høj urt med cylindrisk, glat og hul stængel.
Bladene er uligefinnede. Stængelbladenes småblade er linjeformede, mens rosetbladenes nærmest er runde.
Blomsterne sidder i en klase. De hvide eller violette kronblade er længere en bægerbladene, har mørke årer og gule støvknapper.
Frugten er en linieformet skulpe.
Findested på Fanø
På fugtig bund i enge, ved søer og i moser.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Maj – Juni.
Naturhistorie
Engkarse kan formere sig vegetativt. I rosetbladenes bladhjørner kan der dannes yngleknopper, når bladene kommer i kontakt med våd jord.
Engkarse tilhører springklapfamilien. Når frøene modner i skulperne rulles klapperne op og frøene kan slynges op til 2 m væk.
Engkarse er en vigtig foderplante for larverne af flere forskellige sommerfugle af Hvidvingefamilien, fx Aurora og Grønåret kålsommerfugl.
Kulturhistorie
Engkarse kaldes undertiden for ”Drenge og Piger,” fordi den kan have violette og hvide blomster, men altid gule støvknapper.
Engkarse har i folkemunde haft mange navne, der alle relatere sig til den kønne blomst, som kan dække store arealer i våde enge: Marias sengeklæder, vaskekoner, jomfru i enge, vildkarse, kukmandsblomme og særkeærme. De to sidste finder man igen i de engelske navne.
Engkarse har en karseagtig smag men lidt bitter smag i retning af rucola. Brug planten med blomster som pynt på maden i en skaldyrsalat, en æggemad eller grøn sovs til fisk eller lyst kød.