En meget sjælden plante på Fanø og i Danmark

Kendetegn

En opretstående 10 til 30 cm høj plante med stiv stængel.
Den har bladroset. Stængelbladene er blågrønne, trekantede, tilspidsede og sidder modsatte. De er sammenvoksede, så de omslutter stænglen. Danner en skål, hvor stænglen borer sig igennem (deraf det latinske navn perfoliata)
Blomsterne med 6 til 10 kronblade er endestillede og sidder i en kvast. De er 1-1,5 cm bred.

Findested på Fanø

Den findes på våd næringsfattig og kalkrig sandjord. Foretrækker solrige voksesteder.
Den bør kunne findes i grønsværklit, men lige nu (2022) findes den i Fanø klitplantage i et område, hvor der er blevet kalket.

Hvornår på Fanø

Blomstrer fra juni til oktober.

Naturhistorie

En plante i ensianfamilien tæt beslægtet med Tusindgylden.
En enårig plante, der er selvbestøvende.

Kulturhistorie

Ny indvandret på Fanø. Den er kommer fra de varme lande ved Middelhavet.

Indeholder bitterstof. Kan bruges som erstatning for bitterstof udvundet af den truede art Gul ensian.

Kan bruges til plantefarvning, men høst den ikke på Fanø. Der er ikke mange Gyldenurter på øen.

 

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding juli 2022