Kendetegn

Blåmunken ses som små blå kugleformede blomster i klitten. Blomsterkuglen består af mange enkle blomster. Den er 10 – 35 cm høj og håret. Bladene er op til 3 cm lange, smalle og bølgede. Blåmunke har mælkesaft.

Findested på Fanø

Vokser i de grønne og grå klitter.

Hvornår på Fanø

Blomstrer juni – august

Naturhistorie

Blåmunke klarer sig i Fanøs tørre klitter, fordi den har en dybtgående pælerod med talrige trævlede siderødder.

Kulturhistorie

Det latinske navn er Jasione montana. Montana betyder voksende i bakker. På engelsk kaldes den Sheep’s bit (Fåremælk?). Blev kaldt ”mælkerose” på Vardeegnen fordi den indeholder mælkesaft