Følfod blomst set fra oven. Foto Søren Vinding.
Følfod er en kurvblomst. Den har to slags blomster i kurven.
De golde og tungeformede randblomster og de rørformede blomster i midten, hvor frødannelsen sker.
Følfod fra lystbådehavnen i Nordby. Foto Søren Vinding.
Først på foråret kommer Følfods blomster frem. Når de er afblomstret kommer bladene.
Bladene skal samle næring, så der igen kan blomstres tidligt næste forår.
Følfor fra Klingebjergvej. Foto Tove Randi Kiel Jensen.
Kendetegn
Blomsten er solgul og sidder enlig – er en kurvblomst med kurvblade i to rækker: hunlige randkroner og hanlige skivekroner. Hunblomsterne er randblomster med tungeformet krone, hvorimod hanblomsterne sidder i midten af kurven og bærer rørformede kroner.
Stænglen udvikles før løvbladene og bærer rødbrune skællede blade.
Efter blomstringen udvikles store nyreformede, langstilkede og grovtandede rosetblade (løvblade). Bladene er hvidfiltet på undersiden.
Findested på Fanø
Findes ved vejkanter, bebyggelse og kyster.
Vokser bedst i leret og kalkrig bund, så den er ikke så almindelig i Fanøs sandjord.
Hvornår på Fanø
Blomstrer fra marts til maj.
Naturhistorie
Følfod er én af de planter, som starter med at blomstre. Efter blomstringen sætter den sine karakteristiske store grønne blade, som så står og samler næring til næste års blomstring.
Følfod har både frøformering og vegetativ formering ved at stykker af jordstængelen spredes ved jordarbejder etc. Det er ofte den vegetative formering, der betyder mest.
Kulturhistorie
Det latinske navn Tussilago kommer af latin tussis = hoste, idet et udtræk af planten i folkemedicinen er blevet anvendt som middel mod hoste.
Det er forbudt at anvende følfod som lægeplante og i madvarer, da urten indeholder nogle stoffer, der er skadelige for leveren.