Kendetegn
Høj plante (30- 200 cm) med opret stængel.
Bladene spredte og lancetformet.
De rødviolette blomster i en lang klase. De unge knopper er hængende.
Har en lang krybende jordstængel.
Findested på Fanø
Vejkanter, klitter, heder og i skovrydninger.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i juli – august.
Naturhistorie
Gederams er meget hurtig til, at kolonisere nye områder. Fældes der skov et sted, ser man ofte gederams som de første planter i området.
En kapsel fra Gederams kan indeholde 500 frø. En enkelt gederamsplante kan derfor producere op til 80.000 frø.
Gederams har en meget lang blomstringstid for at sikre frøspredningen.
I den lange blomsterklase springer de nederste blomster ud først, og sætter frø med fnug, så frøene kan svæve, når vinden blæser. Vinden kan kun blæse i fnuggene, når de er tørre. Da de øverste blomster i klasen springer ud og sætter frø to til tre uger efter de nederste, vil der i den lange blomstringsperiode altid være en tørvejrsperiode, hvor frøene kan svæve.
Kulturhistorie
Gederams har mange forskellige navne internationalt. På Amerikansk / Engelsk kaldes Gederams for Fireweed, fordi den ofte koloniserer i skovområder efter en brand.
Gederams har været brugt til føde mange steder i verden. Unge skud har været brugt som asparges, bladene til te, blomsterne til syltetøj, pynt i salat og rødderne som “kartofler”. Rødderne skal koge i mindst 10 minutter for at få en bitter smag til at forsvinde.
Gederams blade bruges mange steder som teblade. Det russiske navn “Ivans te” antyder at den bruges i Rusland.
Teen har medicinsk virkning, f.eks. mod forstørret prostata kirtel.
I Kamchatka lavede man øl af Gederams og tilsætter rød fluesvamp for at give en god virkning (kan ikke anbefales).
Gederams giver en fortrinlig honning.