Kendetegn

Det er en 10-60 cm høj plante med trind stængel, som forneden har 4 ribber.
Bladene er linjeformet, har hvideulden underside og tilbagebøjet rand. De sidder i krans om stænglen – ofte med 8 blade i hver krans.
De små blomster gule og honingduftende blomster sidder i langstrakte tætte toppe.

Findested på Fanø

Findes næsten alle steder i Fanøs grønsværsklitter.
På kortet herunder er angivet nogle af stederne.

Hvornår på Fanø

Blomstrer juli til august

Naturhistorie

Bliver sort ved tørring.

Kulturhistorie

Gul Snerre bliver også kaldt Jomfru Maries Sengehalm.
Gul Snerree blev tit brugt i sengehalmen, især når pigerne skulle have besøg. Den dufter virkeligt godt.

Gul Snerre er en rigtig god snapseplante.Der skal bruges en del planter, men da der som regel er mange,så er det ikke noget problem. Man fylder en flaske eller et glas uden at proppe den helt med de hele tynde stængler med kranse af små blomster. Så hælder man en flaske vodka eller Brøndum på flasken eller glasset og lader det trække et døgn. Her prøvesmager man. Den almindeligste trækketid er 1 til 2 døgn.
Snapsen er sød – nærmest likøragtigt, men damerne kan lide den.

I Vestjylland og således måske også på Fanø har det været en skik at binde kranse af Gul Snerre og hænge den op i stuen både som pynt, men også fordi den gule farve holder sig gul. Det samme gør den stærke duft.

Kordinater