Kendetegn

En 40-100 cm høj stikkende urt med lange gule torne på stænglen, bladenes kanter og midtstrenge.
Bladene er fjersnitdelte.
De rødviolette blomster er rørformet og sidder mange i en stor stilket kurv. Kurvsvøbet er også stikkende – det ender i en torn.

Findested på Fanø

Horse-Tidsel vokser i vejkanter, i klitter og ved stranden.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i Juli – September.

Naturhistorie

To årig plante. Første år udvikles en bladroset med en kraftig pælerod. Andet år udvikles den blomsterbærende stængel.

Kulturhistorie

En Tidsel med så stikkende egenskaber som Horse-Tidsel, kaldes ofte en ”Han-Tidsel” lige meget hvilken art den tilhører.

Horse-Tidslens stængler kan koges og spises tidligt på foråret inden blomstringen, men fjern tornene før stænglerne bruges. Blomsterbunden (kurven) kan også bruges som artiskok, men er meget små, så det er måske ikke umagen værd ?

Links

Udbredelseskort i Danmark

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding december 2015