Kendetegn
Klokkelyng er en stedsegrøn dværgbusk.
Blomsterne er krukkeformede, lyserøde og ligner nikkende klokker.
Efter blomstringen bliver blomsterne siddende tilbage som brune klokker.
De store, smukt lyserøde blomsterkroner kan ikke forveksles med andre arter
Findested på Fanø
Klokkelyng er almindelig på Fanø i de våde klitheder.
Hvornår på Fanø
Klokkelyng blomstrer i juli og august lige før Hedelyng.
Naturhistorie
Bestøves af langsnablede insekter – især honningbier.
Ofte ser man huller i de små blomster. Her har kortsnablede insekter gravet hul i kronen for at komme ind til nektaren. Når det sker, bliver blomsten ikke bestøvet.
Den rigtige måde er, at insekterne først støder hovedet mod støvfanget i blomstens åbning og derefter mod støvknappernes ”horn”. Herved rystes støvet ud af støvknapperne og ned på insektet. Ved næste besøg vil pollenet blive afsat på støvfanget.
Bladundersiden, hvor spalteåbningerne sidder, er tæt håret – en konstruktion som beskytter mod uhensigtsmæssig fordampning. Samtidig kan bladene, fordi de er grønne året rundt, fungere, så snart de klimatiske forhold er til det.
Klokkelyng er karakterplante for de fugtige heder, klit-lavninger og lyngmoser. Den er således en udpræget surbundsplante, der skyr enhver form for kalk
Kulturhistorie
Honning af klokkelyng er i sin rene form ofte flydende, da den har et stort indhold af frugtsukker. Den er ikke helt så aromatisk som hedelyngen.
Klokkelyngs blomster kan bruges som pynt f.eks. i en dessert.
Tidligere blev klokkelyng kaldt ”kopatter” eller “karbørstelyng” i Jylland, på grund af blomsternes form, og den typiske anvendelse af plantens stængler til finere karbørster.