Kendetegn

Op til 1 m høj urt med ugrenet og håret stængel. Planten har lange udløbere.
De fjersnitdelte blade og modsatte blade er langhåret på undersiden. Bladenes endeafsnit er bredere end sideafsnittene.
De duftende rosa blomster har et kort kronrør. De er samlet i endestillede kvaste, der tilsammen danner halvskærme.

Findested på Fanø

I kanten af tagrørssumpe mellem klitterne.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i juni-juli.

Kulturhistorie

Lægeplanten valeriane, også kaldet baldrian, er et af de mest anvendte naturmidler mod uro og søvnløshed gennem tiderne. I Danmark er midler med baldrian godkendt som naturlægemidler. Baldrian virker svagt beroligende. Baldrian te og baldriandråber bruges mod søvnløshed. Der er bivirkninger, hvis baldrian bruges i for store doser, men eksempler på forgiftning er ikke kendt.

Læge-baldrian kan virke tiltrækkende og sexuelt ophidsende på katte.

Læge-baldrian snaps.
Roden kommes i et lukket glas og overhældes med smagsneutral snaps eller vodka. Trækker i mindst 7 dage. Stilles mørkt og rystes jævnligt. Filtreres. Dosering som “medicin”: ca. 1 teskefuld 1-3 gange daglig.

Links

Om medicinsk virkning af læge-baldrian

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding december 2015