Kendetegn
Urt med mange hvide og velduftende blomster. Kronblade 4 – 5 mm lange.
Danner roset med langstilkede hjerte- til nyreformede blade. Bladene er saftige (sukkulente).
Stængelbladene sidder tæt på stilken og har enkelte takker eller lapper.
Skulperne er kugleformede.
Findested på Fanø
Strandengene.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Maj – Juni.
Naturhistorie
2 årig Korsblomst.
Læge-kokleare er tilpasset til at vokse, hvor saltkoncentrationen er stor. Læge-kokleare klarer sig ved at fortynde saltkoncentrationen i plantens vandfyldte blade. Derfor er bladene tykke og saftfyldte (sukkulente).
Læge-kokleare kan også findes om vinteren. Dens rosetblade står grønne og kan tåle frost.
Kulturhistorie
Læge-Kokleare er spiselig men meget stærkt smagende. Det skyldes plantens store indhold af C-vitamin. Den blev derfor brugt af bl.a. søfolk på langfart som C-vitaminkilde. Hans Egede omtaler f.eks. at man medbragte nedsaltede læge-kokleare blade på langfart.
En indberetning til rentekammeret i Ribe fra 1743 fortæller at folk på egnen indsamlede Læge-Kokleare for at spise dem mod skørbug.
Læge-kokleares blade smager bedst uden for blomstringstiden. Der har bladene en pikant og bitter smag, som gør sig godt i salater og som grønt drys. Brug den med forsigtighed. Den smager af noget.
Nordisk pesto: Blend rosettens blade sammen med persille og hasselnødder. Læge-kokleares smag mildnes i olie.
Medicinsk er læge-kokleare brugt på mange måder: Mod tandpine, forårstræthed osv.
Når en plante kaldes ”officinalis” på latin er det en lægeplante.
Det latinske slægtsnavn “Cochleária” kommer af latin: “cochlear”=”ske” og hentyder til de nærmest flade skeformede grundblade hos Læge-Kokleare.