Kendetegn
3-5 cm høj urt med opstigende blomsterskaft, der ved blomstringen er på længde med bladene.
Bladene sidder i roset. De er dråbeformede, langskaftede og er beklædt med langstilkede røde klæbrige kirtler.
Blomsterne er hvide med 5 kronblade.
Findested på Fanø
I de våde hedeområder – hedemoserne.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juli – August.
Naturhistorie
Liden Soldug hører til de insektædende planter. Bladenes kirtler er i stand til at opløse insekter. På den måde kan Soldug få et tilskud af kvælstof (ved nedbrydning af kød), som er tiltrængt på plantens næringsfattige voksesteder.
Kan spredes ved sideskud. Vokser derfor ofte i store bestande.
Kulturhistorie
Slægtsnavnet Drosera er dannet af den svenske naturhistoriker Linné af græsk droseros = “dugklædt.” Det sigter til sekretdråberne på kirtelhårene, der minder om dugdråber.
Der knytter sig megen historie til denne kødædende plante. Herunder er nogle af dem:
I bronzealderen var det en hellig plante. Dens blade lignede Solen og først og fremmest kunne den beholde sit “dug” (de klæbrige kirtler) selv mens Solen stod højt på himlen. Soldug har fået sit navn efter dette.
Fra gammel tid har de klare dråber, ”solens dug”, været anset for at have undergørende virkning og at være den stærkeste af al dug, som tillagdes særlig helbredende virkning.
Soldugs klæbedråber blev kaldt jomfru Marias tårer.
Andre steder kaldte man den for Løbeurt, fordi kirtelsaften blev brugt som primitiv osteløbe.
Soldug hørte også til gruppen af planter, som blev kaldt Iglegræs. Det var fællesnavnet for planter fra våde områder på heden. Gik fårene i våde områder fik de “igler” (leverikter).
I bogen Insectivorous Plants i 1875 beskriver Darwin Soldug som dyr i ”forklædning.” Han fandt Soldug var mere følsomme for berøring eller smag end alle de andre dyr han havde undersøgt.