Kendetegn

Vintergrøn dværgbusk med han- og hunblomster på hver sin plante- tvebo. Blomsterne er rødlige. Grenene krybende og rodslående med grønne blade, hvor der er en hvid midterstribe på undersiden.

Findested på Fanø

Vokser på heden.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i April – Maj.
Bær i Juli – August.

Naturhistorie

Revling er en meget nøjsom og hårdfør plante, der hører hjemme på sur og næringsfattig bund. Den klarer det vanskelige voksested ved, at dens blade er meget sammenrullet. De danner ligefrem et rør. Inde i røret sidder Revlings spalteåbninger. Det betyder at fordampningen fra spalteåbningerne bliver minimal, selv når der er megen tørke.

Et tæt dække af Revling betyder, at området har lagt urørt hen i lang tid.

Kulturhistorie

Revling har været benyttet til meget. Bl.a. lavede man reb af planten.
Bærrene er sunde og fyldt med C-vitaminer. De kan bruges som saft eller suppe. Og så er de fortrinlige til hjemmelavet bjæsk eller bitter.

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding oktober 2020.