Kendetegn
Flerårig urt med en grundstillet bladroset. De helrandede rødlige blade har klæbrige kirtler, der ligner små dugdråber. De hvide blomster sidder i aks på et opret skaft. Frugterne er kapsler.
Findested på Fanø
Vokser i klittens fattigkær og hedens moser.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juli – August.
Naturhistorie
Soldug er kødædende.
Bladenes kirtler er i stand til at opløse insekter. På den måde kan Soldug få et tilskud af kvælstof (ved nedbrydning af kød), som er tiltrængt på plantens næringsfattige voksesteder.
Kulturhistorie
Der knytter sig megen historie til denne kødædende plante. Herunder er nogle af dem:
I Bronzealderen var det en hellig plante. Dens blade lignede Solen og først og fremmest kunne den beholde sit “dug” (de klæbrige kirtler) selv mens Solen stod højt på himlen. Soldug har fået sit navn efter dette.
Soldugs klæbedråber blev kaldt jomfru Marias tårer.
Andre steder kaldte man den for Løbeurt, fordi kirtelsaften blev brugt som primitiv osteløbe.
Soldug hørte også til gruppen af planter, som blev kaldt Iglegræs. Det var fællesnavnet for planter fra våde områder på heden. Gik fårene i våde områder fik de “igler” (leverikter).
I bogen Insectivorous Plants fra 1875 beskriver Darwin Soldug som dyr i ”forklædning.” Han fandt Soldug var mere følsomme for berøring eller smag end alle de andre planter han havde undersøgt.