Sandkryb. Foto Søren Vinding.
Her ses de kødfulde blade.
Sandkryb. Foto Søren Vinding.
Sandkryb laver udløbere. Derfor kan den danne store bestande.
Sandkryb. Foto Søren Vinding.
Sandkryb. Foto Søren Vinding.
Sandkryb er bestandsdannende.
Sandkryb. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Kødet urt, der ”kryber” hen over sandet og engen, fordi den har bladbærende udløbere.
Bladene er modsatte og kødede.
De ustilkede Blomster sidder i bladhjørnerne. Blomsterne mangler kronblade, men har hvid-røde bægerblade. Sandkrybs frø sidder i en kugleformet kapsel.
Findested på Fanø
Strandenge og strandbredden.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juni – Juli.
Naturhistorie
Langs de fleste danske kyster kan planterne har problemer med saltholdigheden. De skal have en smule salt, men det må ikke blive for meget. Sandkryb klarer den balance ved at være en smule sukkulent (tykbaldet) og ved at have kirtler, som kan udskille salt, på bladene. Kirtlerne er ganske små – kan kun ses i lup, men på solrige og tørre dage kan man smage salt på Sandkrybs blade.
Kulturhistorie
Sandkryb (Glaux maritima) har fået sit navn, fordi den kryber hen over sandet. Der er mange, som har det på samme måde – og det er jo en rigtig god skik, for så er de jo nemme at kende. Hos Sandkryb fortæller selv det latinske navn at den har grønne/blågrønne blade (Glaux), og at den gror ved kysten (Maritima).