En meget høj urt – helt op til 1m.
Blomsterne sidder i en mangeblomstret klase med op til 100 grønne blomster med brune eller violette indersider.
Nedre blomster har lange støtteblade, som aftager i størrelse opad.
Bladene er brede og spidse. De sidder i en spiral op ad stænglen.

Måske Danmarks almindeligste orkidé.
Den findes flere steder på Fanø, men i små mængder.

Skov-hullæbe blomstrer fra juli til september.

Skov-hullæbe bestøves af gedehamse – i daglig tale kaldet hvepse.
Orkideernes bestøvning er i almindelighed noget for sig selv, men når Skov-hullæbe yder en hel speciel indsats for at få gedehamse til at bestøve dens blomster.
Orkideen udskiller meget nektar, som kan gære og blive til alkohol. Når gedehamsene spiser det bliver de berusede og næsten ikke i stand til at flyve. De kravler de fortumlet rundt på blomsten. På den måde kan de slæbe pollen rundt til de andre blomster på planten.
Man troede, at alkoholen var i nektaren, men det viser sig, at gedehamsene selv hjælper til med gæringen. Gedehamsene besøger ofte nedfaldne frugter, som er ved at rådne og gære. Derfor kan de overføre nogle gærsvampe fra frugterne til Skov-hullæbens hule læbe, hvor gærsvampene kan omdannes den søde nektar til alkohol.

Som alle andre orkideer er Skov-hullæbe afhængig af, at der er en svamp i jorden.  Uden svampens hjælp kan ordideens frø ikke spire.
Skov-hullæbes frø er meget små som frøene i en vanillestang og indeholder ikke selv energi nok til at kunne danne en plante. Derfor skal Skov-hullæbes frø lande et sted, hvor der er en egnet svamp i jorden. Hvis det sker, kan frøet trække næring fra svampen og på den måde få energi nok til at vokse. Af samme grund kan der gå flere år, hvor orkidéen lever under jorden, inden den har energi nok til selv at komme frem med en flot plante.