En rødlistet plante, som kan findes langs Fanøs strand

Kendetegn

Stænglen er nedliggende, rødlig, kraftig og rigt forgrenet fra bunden.
Bladene er kødede, æg- eller lancetformede, svagt tandede med 2 fremadrettede basallapper.
Bladenes farve er sølvgrå, grågrøn eller mørkegrøn på begge sider. Bladene er netstrengede. Forbladene er rudeformede og sammenvokset til midten.
Frø 3,1-4,6 mm og lysebrune.

Findested på Fanø

I klitterne ved Rindby og Sønderho.

Sølv-Mælde findes på næringsrig, saltpåvirket bund fx på overføget tang, på sandet forstrand og i unge klitter.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i juli – september.

Naturhistorie

Selvindvandret fra Europas kyster. Sølv-Melde har bredt sig langs den jyske vestkyst og er blevet hyppigere rapporteret gennem de seneste 100 år.

Sølv-Mælde er en en-årig plante, så bestanden kan være stærkt varierende fra år til år – meget afhængig af, hvor ekstrem højvande bringer frøene hen.

Kulturhistorie

Mælder er i tidens løb blevet anvendt mod forstoppelse, enten i kogt tilstand, som spinat eller som klyster.

FanøNatur ved pt. ikke hvordan Sølv-Mælde smager. Da den er sjælden, så anbefaler vi at springe den over, hvis man er ude for at sanke planter.

Kordinater

Siden er udarbejdet af: Søren Vinding