Kendetegn

Strand-kvan er en kraftig 120-235 cm høj urt med opret vækst med en syrlig krydret luft ved knusning.
Stænglerne er glatte, rillede og hule og ofte rødligt anløbne.
Bladene er glatte, og de er 2-3 dobbelt fjersnitdelte med ægformede småblade. Bladstilkene er runde i tværsnit og med kraftigt oppustede bladskeder. Bladranden er groft takket, af og til trefliget, og under- og oversiderne er lysegrønne.
Blomsterne er grønne. De sidder samlet i endestillede, halvkugleformede storskærme, som igen består af småskærme, som ligeledes er halvrunde.
Frugterne deles ved modenhed i to fladtrykte og lyst grågule delfrugter.

Findested på Fanø

Strand-kvan findes enkelte steder på Fanø på strand/klit engen mod vest.

Hvornår på Fanø

Strand-kvan blomstrer juni-juli.

Naturhistorie

Strand-kvan er den eneste vildtvoksende kvan i Danmark.

På Grønland, Island, Færøerne vokser Fjeld-kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica) vildt ved vandløb. Den dyrkes i Danmark bl.a. på Fanø. Den har en mere behagelig aromatisk smag end Strand-kvan.

Kulturhistorie

Kvan var en af de første planter, som blev dyrket i Danmark. I vikingetiden indrettede man specielle kvangårde til dyrkningen. I dag er det særligt Fjeld-kvan, man dyrker.

Kvan blev brugt både i madlavning og medicinsk. Særligt rodstokken fandt medicinsk anvendelse, da den tykke rod indeholder æteriske olie, organiske syrer, garvestoffer og meget mere, bl.a. blev den brugt mod nyreproblemer, men også mod mavesmerter, tandpine og vejrtrækningsproblemer.

Kvan er fortræffelig til at sætte på snaps, kandiserede stængler er god slik, og der kan fremstilles en god aromatisk kvanmarmelade af planten.

Man skal dog være varsom med at gå på kvanjagt og bruge den i madlavning eller medicinsk, da den kan minde om andre i skærmplantefamilien, og flere af dem er meget giftige.

Kordinater