Ung skud af Strandmalurt. Foto Søren Vinding
Strandmalurt. Foto Søren Vinding.
Strandmalurtbestand i en strandeng. Foto Søren Vinding
Spæd Strand-malurt ved pakhusbanken. Foto Anne Boyhus.
Strandmalurt i blomst. Foto Søren Vinding.
Strandmalurt med blomst i den runde cirkel. Foto Søren Vinding.
Velegnet til at lave malurt-snaps.
Kendetegn
En lys sølvgrå stærkt duftende plante, som tit står i store bestande. Får små gule blomster, men findes ofte uden blomst.
Findested på Fanø
Vokser på strandengen i de lidt højere dele.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i August – September.
Kulturhistorie
Strand-Malurt er én af vores mest brugte snapseplanter.
Den kan også holde lus væk fra sengehalmen og møl fra uldtøj.
Malurt indeholder stoffet, thujon, som blev brugt til at lave absinth af.
Malurtens bitre stof er absintin, der har en stimulerende virkning på fordøjelsen og spytafsondringen og vækker appetitten, lutter gode egenskaber, der gør den egnet som morgenbitter og velkomstdrik.
Man har også tidligere udvundet ormedrivende middel fra Strand-Malurten, så mon ikke også en snaps kan bruges som ormedrivenden middel?
Malurtsnaps som Søren laver den:
Malurtens blade – ikke de grove stængler – overhældes med vodka. De trækker ½ time og sies fra. Der prøvesmages !
Er der ikke smag nok tilsættes flere blade, som igen trækker ½ time. Der prøvesmages !
Processen gentages til man har den rette smag.
Laves Malurtsnapsen på denne måde bliver det ikke så bitter en snaps. Bitterstoffet sider i de grove stængler.