Strand-snerle er netop fundet på Fanø (juli 2022).
Strand-snerle er en sjælden plante i Danmark. Den er nu fundet på Fanø. Foto Søren Vinding.
Strand-snerle. Foto Søren Vinding.
Bemørk de nyreformede blade.
Strand-snerle. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Den tragtformede blomst er lyserød med hvide længdestriber. Den har 5 bægerblade, som er dækket af to store forblade.
Stængel er lang og nedliggende.
Bladene er nyreformede, langstilkede og kødfulde.
Findested på Fanø
Kan findes i den hvide klit – ofte ved klitfoden.
Hvornår på Fanø
Blomstrer fra juli til September.
Naturhistorie
Danmark ligger på Strand-snerlens nordgrænse, men den Indvandrde til Danmark i begyndelsen af 1900 tallet.
Strand-snerlen bestøves af bier.
Frøene kan spredes med vinden og vandet.
Kulturhistorie
Artsnavnet soldanella kommer af middelalderlatin soldus = mønt og hentyder til, at bladene set ovenfra er næsten kredsrunde og af form som pengestykker.
På Fanø kendes tre snerlearter: Ager-snerle, Gærde-snerle og nu Strand-snerlen. Snerlerne kaldes Danmarks smukkeste ukrudt. Strand-snerlen er ikke kendt som ukrudt på Fanø eller andre steder i Danmark. Den er sjælden.
Anfred Pedersen, en kendt dansk botaniker, som er vokset op på Fanø skriver om Strand-snerlen i en ekskursionsberetning til Vestjylland; “Det er en oplevelse ved vestkysten at finde strand-snerle, dels fordi den bringer bud fra sydens sol, dels fordi der er for lidt af den. Det er heller ikke hver sommer, den er villig til at blomstre.” Det er skrevet før vi fandt planten på Fanø.
Strand-snerle trues på levestedet af tilvoksning med Rynket rose (Rosa Rogousa)
Et amerikansk navn er Beach morning glory
Links
Siden er udarbejdet af: Søren Vinding juli 2022