Strandgåsefod. Foto Søren Vinding.
Strandgåsefod. Foto Nick nyland.
Plantens farve kan være næsten violetblå, så den tydeligt markerer sig i landskabet.
Meget sollys i blomstringsperioden frembringer den kraftige rødfarvning, hvilket formentlig er fælles for flere salturter.
Strandgåsefod. Foto Nick nyland.
Blomsterne er kugleformede og sidder i bladhjørnerne.
Strandgåsefod. Foto Nick nyland.
): Blomsterne er kugleformede og sidder i bladhjørnerne.
Strandgåsefod. Foto Nick nyland.
Frøene drysser ned på sandet og føres videre af tidevandet.
Strandgåsefods frugter. Foto Nick Nyland.
Strandgåsefods frugter. Foto Nick Nyland.
Kendetegn
10-50 cm høje blågrå eller rødlige plante med små 1-5 cm spidsede blade og små blomster i knudede rødlige nøgler i bladhjørnerne. De ligner små bær på nogle få millimeter i størrelse.
Findested på Fanø
Strandenge og strandlinjer med damme, fx Halen på Fanø.
Er en fælles plante på danske og andre europæiske kyster.
Næsten den samme distribution som salturten Kveller.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juli – September, hvor de karakteristiske blomsternøgler ses.
Naturhistorie
Fra blomsternøglerne drysser 1,5 mm-frøene på sandet og bringes videre af tidevandet, jf. Pkt. billedet ovenfor.
Planten er 1 år gammel. Ligesom salturten Kveller antager Strandgåsefod ofte en rødlig farve i løbet af sommeren. Der er forskellige teorier om årsagen til dette. En teori fremhæver dårlige vækstbetingelser som årsag, dvs. en slags underernæring. En anden teori hævder, at den røde farve skyldes ophobning af salt i planten om sommeren. Ifølge en tredje teori findes rødlige prøver især på tør, åben og solrig jord. Ingen af teorierne forklarer, hvorfor den samme plante kan have både grønne og røde stængler.
Kulturhistorie
Strandgåsefødder er en velsmagende plante. Kan koges og bruges i salat.