Du skal på stranden for at finde denne plante.
Strandsennep med hvide blomster. Foto Søren Vinding
Strandsennep med lysviolette blomster. Foto Søren Vinding
Strandsennep med lysviolette blomster. Foto Søren Vinding
Strandsennep med hvide blomster. Foto Søren Vinding
Strandsennep med lysviolette blomster. Foto Søren Vinding
Strandsennep. Foto Søren Vinding
Torsk med Strand-Sennep pesto (det grønne) og kantareller.
Maden er lavet og fotograferet af Torben Breckling Christensen.
Kendetegn
Det er en 15-30 cm høj, kødfuld, blågrøn urt med krybende til opstigende stængel.
Bladene er sukkulente og enten fjersnitdelte eller hele og lancetformede.
Blomsterne er blåviolette eller hvide med gule støvdragere.
Frøene sidder i en skulpe. Skulperne er 2-ledede med stort yderled, men uden udvækster på skulperne
Beskrivelsen her gælder for vesterhavs-Strandsennep (Cakile maritima spp. Maritima), som er den eneste art på Fanø.
Findested på Fanø
Vokser langs stranden mod vest.
Hvornår på Fanø
Blomstrer juli til september
Naturhistorie
Strandsennep er tilpasset livet på en strand med stor forandring som på Fanø, hvor sandet flyver rundt.
Planten er et-årig, så den skal spire fra frø som hvert år spredes med vind og vand. Det betyder, at man ikke altid kan finde den på samme lokalitet
Frøene indeholder også luftvæv, hvilket giver dem mulighed for at flyde rundt i vandet og på grund ved nye kyster.
Kulturhistorie
Strandsenneps blomst, blade, stilk og skaller kan spises. Det er en sennepsplante, så den smager som en stærk ruccola.
Brug det moderat i salatskålen. Det kan også omrøres i smør og bruges i bagte kartofler. Skaller giver en lille krydret fløjtelyd, når man bider i dem.
FanøNatur vil prøve at bruge de unge stængler, blade og skulper i pikles. Vi vil også prøve at fremstille sennep fra strand sennepsfrø.
Kordinater
Siden er udarbejdet af: Søren Vinding september 2015.