Kendetegn
Tofarvede, 15-25 mm brede blomster i ensidig klase. Blomsterne har rødlig yderside og hvidlig inderside med gule striber. Stænglen er 15-40 cm høj, svagt håret og har 4-8 lancetformede blade. Den kan danne bestande, fordi den har krybende jordstængel.
Findested på Fanø
Sønderho Strand. Sump-hullæbe vokser på steder, hvor der er kalk i undergrunden. På Fanø kommer kalken fra aflejrede strandskaller.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juli – August.
Naturhistorie
Sump-hullæben behøver lys. Den kan ikke vokse i skygge af andre planter. Den vokser i kalkkær og i åbne klitlavninger med et stort indhold af strandskaller.
Sump-hullæbens bestøvning er helt speciel ligesom mange andre orkideers:
Sump-hullæben bestøves af forskellige slags insekter. De lander på den yderste del af læben, kryber så ind i blomsten efter nektar men må bakke ud. Når de letter fra blomsten svirper læben tilbage og de tvinges op mod støvkøllernes klæbelegeme. Støvkøllerne klæbes til insektet, der flyver videre til den næste blomst for at bestøve den.
Sump-hullæben har desuden vegetativ formering via en grenet jordstængel.
Kulturhistorie
Sump-hullæbe er fredet, men trues alligevel af opgravning. Vi har været udsat for det på Fanø. Lad den stå og nyd den på voksestedet. Den må heller ikke plukkes. Det er i øvrigt svært at få den til at gro andre steder. Den er nemlig afhængig af specielle svampe for at kunne spire. Får man ikke dem med ved opgravning, så går orkideen til.
Sump-hullæbe er i tilbagegang de fleste steder i landet. Den trues af tilgroning. Det er derfor at DN Fanø, DBF og FanøNatur hvert år afholder en høst dag i slutningen af maj. Tagrør og Gråris, som skygger for Sump-hullæbe skal væk, så vi kan nyde den smukke blomst.
Sump-hullæbens voksesteder er beskyttede efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Den er desuden omfattet af Washington-konventionens forbud om handel med truede arter.