Kendetegn
En 20–70 cm høj fågrenet urt, med firkantet stængel.
De spidse blade sidder modsatte og er groft savtakkede.
De hvide blomster sidder i tætte kranse, er klokkeformede og har en rødprikket underlæbe.
Bægeret er 5-fliget og stikkende. Bægeret sidder omkring frugten efter afblomstringen.
Findested på Fanø
I kanten af tagrørs-sumpe, på enge og i grøfter.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i juni – august.
Naturhistorie
Sumpplante med lange udløbere. Sværtevælds frø har luftbobler, så de kan flyde på vandet.
Kulturhistorie
Der er flere forklaringer på navnet ”Sværtevæld.” De har alle sammen noget med, at blomsten farver ”vældigt” godt sort.
Historien fortæller, at sigøjnerne brugte plantens saft til at farve stjålne børn mørkere, så de lignede sigøjnerne jf. det engelske navn (Gipsywort).
Koger man Sværtevæld sammen med jernsulfat får man et holdbart sort farvestof, der blev brugt til farvning af tøj.
Det latinske navn ”lycopus” betyder ulvefod, der hentyder til plantens groft takkede blade, der minder om en ulvepote jf. det tyske navn (Ufer-Wolfstrapp).
Sværtevæld anvendes medicinsk. Der nævnes mange steder, at Sværtevæld kan bruges mod problemer i skjoldbruskkirtlen og stofskiftet. Kan købes hos apoteket.