Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
Bemærk de spatelformede blade.
Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
Gror på strandengen sammen med strand-gåsefod og kveller.
Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
En rigtig tætblomstret plante.
Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
På kanten af en lo sammen med strand-malurt og stilkløs kilebæger.
Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
Bemærk ingen blade på stænglen og først grenet over midten.
Tætblomstret hindebæger. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
En 10-30 cm høj plante med bladene i roset.
Stænglen er bladløs, trind og grener sig først over midten.
Bladene er spatelformet, stive og ender i en lille brod.
De blåviolette blomster sidder i en tætblomstret top.
Bægeret er hindeagtigt.
Findested på Fanø
Strandengene ved Fanøs kyster.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juli – September.
Naturhistorie
Hindebæger er en forholdsvis sjælden plante, men den er meget almindeligt i nationalpark Vadehavet.
Hindebæger kan tåle at stå, hvor jorden er saltholdig. Den kan også tåle at blive oversvømmet af saltvand. Får hindebæger for meget salt, har den nogle kirtler på bladene, hvor saltet kan udskilles. Især på tidspunkter, hvor det har været meget tørt, kan man smage salt på hindebægers blade.
Kulturhistorie
Hindebæger kaldes lokalt for ”lyng” f.eks. Fanølyng, Skallinglyng eller Mandølyng.
Hindebæger er en staude (kommer igen samme sted næste år). Hvis du vil plukke en lille buket til eget brug, så lad være med at rykke planten op med rod. Skær eller klip blomsterne af. Det er tilladt at plukke mindre buketter til eget brug.
Hindebæger er velegnet til tørring.
Slægtsnavnet “Limonium” kommer af gammelt græsk “leímón”=”eng” og betyder altså “engplante”.
Det danske slægtsnavn “hindebæger” sigter til det hindeagtige bæger, som kendetegner slægten.