Kendetegn

En 10 til 30 cm høj plante med bladene i roset.
Stænglen er bladløs, trin og grener sig først over midten.
Bladene er spatelformet, stive og ender i en lille brod.
De blåviolette blomster sidder i en tætblomstret top.
Bægeret er hindeagtigt.

Findested på Fanø

Strandengene ved Fanøs kyster.

Hvornår på Fanø

Blomstrer i juli til september.

Naturhistorie

Hindebæger er en forholdsvis sjælden plante, men den er meget almindeligt i nationalpark Vadehavet.

Hindebæger kan tåle at stå, hvor jorden er saltholdig. Den kan også tåle at blive oversvømmet af saltvand. Får hindebæger for meget salt, har den nogle kirtler på bladene, hvor saltet kan udskilles. Især på tidspunkter, hvor det har været meget tørt, kan man smage salt på hindebægers blade.

Kulturhistorie

Hindebæger kaldes lokalt for ”lyng” f.eks. Fanølyng, Skallingelyng eller Mandølyng.

Hindebæger er en staude (kommer igen samme sted næste år). Hvis du vil plukke en lille buket til eget brug, så lad være med at rykke planten op med rod. Skær eller klip blomsterne af. Det er tilladt at plukke mindre buketter til eget brug.
Hindebæger er velegnet til tørring.

Slægtsnavnet “Limonium” kommer af gammelt græsk “leímón”=”eng” og betyder altså “engplante”.
Det danske slægtsnavn “hindebæger” sigter til det hindeagtige bæger, som kendetegner slægten.

Kordinater