Trævlekrone kan du finde på mange af Fanøs våde enge.

Kendetegn

En 20-70 cm høj rank plante af Nellikefamilien, der vokser på fugtig bund. Den deler sig i toppen og danner fåblomstrede åbne kvastformede blomsterstande af store lysviolette blomster.
Kronbladene er dybt fligede med ulige store flige, hvilket giver planten et pjusket og trævlet udseende jf. det danske navn og det engelske navn Ragged Robin.
Stænglen er furet og ru med nedadvendte hår.
Bladene lancetformede og spidse, siddende parvist op langs stænglen.
Fra august ses frøkapslerne åbne i toppen, og de mange små frø drysser ud.

Findested på Fanø

Findes på Fanøs våde enge f.eks på Fanøs østkant .

Hvornår på Fanø

Blomstrer i Juni – August.

Naturhistorie

Flerårig urt, hvis frø spredes med vinden.
Almindelig i Danmark (især i Jylland og på Bornholm) og i resten af Europa, men i tilbagegang pga. dræning og tilgroning af voksesteder.
På Færøerne danner Trævlekrone store tæpper på de mange våde fjeldsider.

Kulturhistorie

Det særprægede navn flos-cuculi betyder Gøgens Blomst, og dens folkelige navn i Vestjylland var tidligere Kukkemandsrose. Trævlekrones blomstring og Gøgens kukken er dog tidsmæssigt ikke helt sammenfaldende i Danmark.

Trævlekrone var årets blomst 2020 i Danmark

Trævlekrone indeholder en række kemisk aktive substanser, bl.a. flavonoider og bakteriehæmmende stoffer.

Kordinater