Tusindfryd. Foto Jens Chr. Schou.
Tusindfryd. Foto Søren Vinding.
Tusindfryd fotograferet i FanøNaturs græsplæne i januar måned. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Tusindfryd er en 5-15 cm høj urt med en vedvarende bladroset af spatelformede blade med takket rand.
Fra rosetten udgår bladløse stængler med endestillet kurvblomster.
Blomsten er op til 3 cm i diameter og har gule skivekroner i midten. Randkronerne er hvide eller rødligt anløbne.
Findested på Fanø
Tusindfryd vokser i haver, på vejkanter og på strandenge.
Hvornår på Fanø
Tusindfryd blomstrer i Marts – November. I milde vintre blomster den hele året.
Naturhistorie
Blomsten er lukket om natten og i fugtigt vejr, men åbner sig ved lyset. Blomsterne strækker og vender sig efter solens gang.
Kulturhistorie
Det latinske navn Bellis perennis betyder “den smukke staude” – Bellis = smuk, perennis = varer lang tid.
Både blade, blomster og stilke kan spises. Smagen er lidt bitter.
Blomsterne kan bruges som pynt på maden f.eks. på pizzaer, i salater eller på desserter og kager.
Tusindfryd var tidligere en anvendt lægeplante. Den indeholder æteriske olier, saponiner, karotin, garvestoffer og organiske syrer. Den er særlig blevet brugt som slimløsende middel og skal være feberdæmpende.
Tusindfryd er særdeles konkurrence stærk i græsplænen.
Den lave vækstform betyder, at den sniger sig under græsslåmaskinen og så forhindre bladrosetten græsset i at vokse.
Lad den stå. Der er meget mere føde til insekterne i en Tusindfryd end der er i plænegræs.
Det er meget brugt at lave blomsterkranse af Tusindfryd.