Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Hanblomst med 5 støvdragere.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Uudsprungne handblomster.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Hanblomst set fra siden. Bemærk de krumme bægerblade.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Hunblomst med Støvfang.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Hunblomst med støvfang.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Hunblomsterne er oversædige. Frugtanlægges sidder nedenfor blomsterbladene
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Umodne frugter.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Modne frugter er røde ved tvebo galdebær og sorte ved enbo galdebær.
Tvebo Galdebær. Foto Søren Vinding.
Et lidt utypisk blad. Ved tvebo galdebær er den middterste bladflig normalt ikke så lang som denne.
Kendetegn
Flerårig klatrende plante med grenede klatretråde og med meget lange stængler.
Bladene er helrandede, ru og med 5 lapper, hvor den midterste er på længde med de andre flige.
Blomsterne er enkønnede og grønne. Sidder i bladhjørnerne.
Frugterne er først grønne siden røde.
Findested på Fanø
I byerne klatrende i hække o. lign.
Hvornår på Fanø
Blomstrer i Juni – August.
Naturhistorie
Blomsterne er enkønnede – enten han- eller hunblomster. Han- og hunblomsterne sidder på hver sin plante. Derfor hedder den Tvebo Galdebær.
Tvebo Galdebær har en meget stor rod.
Tvebo Galdebær og dens fætter Enbo Galdebær hører til græskarfamilien.
Kulturhistorie
Gammel lægeplante, som er indført af munke i middelalderen. Tvebo Galdebær er naturligt hjemmehørende i Central-, Syd- og Vesteuropa samt i Kaukasus.
Forgiftning med Galdebær er ualmindelig. Men indtagelse af blot 15 bær indebærer en alvorlig risiko for børn.
Den store rod betyder, at Galdebær har haft mange navne f.eks. “Falsk Alrunerod” eller “Valske roer”.