Vorterod i grøft ved Rindby. Foto Søren Vinding
Vorterod. Foto Søren Vinding
Vorterod i grøft ved Rindby. Foto Søren Vinding
Vorterod blomstrer i april. Foto Søren Vinding.
Vorterod blomstrer i april. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Vorterod er en 10-30 cm høj urt med hjerte eller nyreformede glinsende blade.
Dens gule og stjerneformede blomster sidder på en furet stængel.
Den har 3-6 mm lange kølleformede rodknolde og ofte hvidlige yngleknopper i bladhjørnerne.
Findested på Fanø
Vorterod vokser på fugtig jord i haver og vejkanter.
Hvornår på Fanø
Den blomstrer i April – Maj.
Den skal skynde sig inden træernes blade skygger for meget. Efter den tidlige blomstring visner planten helt væk og ses ikke resten af året.
Naturhistorie
Vorterod kan formere sig både ved frø, yngleknopper og ammerødder.
Kulturhistorie
Førhen troede man, at planten var virksom mod vorter, hæmorroider og bygkorn, fordi vorterods rodknolde lignede dem. Det er et eksempel på signaturlæren, hvor man troede at planterne viste gennem deres udseende, hvad de kunne bruges til.
Man skal ikke spise vorterod.