Kendetegn

En af de største edderkopper, vi har. Kan blive over 10 cm. med udstrakte ben, kroppen 10 til 16 mm. Hunnens krop lidt større end hannens.
Forkroppen er grålig med mørk tegning. Bagkroppen mørkebrun med grågule pletter og striber, benene gulbrune

Findested på Fanø

Huse inde og ude,kældre, skure, brændestabler,stengærde, afløbsriste osv. foretrækker gerne et lidt fugtigt miljø.
Findes over hele Europa.

Hvornår på Fanø

Hunnen kan ses året rundt.
Hannen ses mest i paringstiden, juni til oktober, når den vandrer rundt.

Naturhistorie

Hus edderkop bygger net, med et tragtformet gemme til sig selv, med åbning ud til nettet og en bagudgang. Nettet er ikke klæbrigt, men indvikler byttedyret, hvorefter det bliver lammet med bid, og bløddelene opløst med fordøjelsesvæske og suget op.

Hunnen har en levetid på 2 til 3 år, men kan blive op til 6 – 8 år, kønsmodne i det andet leveår.

Noget særegnet for denne art, er at hannen og hunnen lever sammen i op til en måned, men uden samarbejde om bytte fangst. Hannen drager videre efter en ny hun, til den dør af udmattelse.

Efter paringen laver hunnen 3 til 4 ægspind, som kamufleres med rester af byttedyr og hvad der nu findes. Efter æglægning indtager hunnen ikke føde og dør herefter.

Kanibalisme forekommer yders sjældent for denne art.