Bjerganden er en sjælden træk- og vintergæst på Fanø.
Bjergand hun med ællinger. Foto Søren Vinding.
Billedet er taget på Island
Bjergand hun med ællinger. Foto Søren Vinding.
Billedet er taget på Island
Bjergand han ved Farmen i Sønderho. Foto Kim Fischer.
Bjergand han ved Farmen i Sønderho. Foto Kim Fischer.
Bjergand i Nordby havn december 2012. Foto Morten Vinding
Kendetegn
Bjerganden er en middelstor dykand. Bjerganden ligner en troldand, men har mere rundt hoved og mangler troldandens nakketop. Vingespejlet er hvidt. Hanner i pragtdragt har sort grøntglinsende hoved med gule øjne og gråblåt næb, lysegrå ryg, sort hals og bryst, hvide flanker og bug samt sort hale. I eclipsedragten har hannen mørkere ryg og flanker og kan have en lys plet ved næbroden. Hunnen er brunlig med mørkebrunt/sort hoved og med en tydelig hvid plet, der omkranser næbroden. Juvenil ligner hun i vinterdragt og har smallere næbrodsplet. I flugten længere og tungere end Troldand – proportionelt som lille Gråand med rundt hoved påsat længere hals. Vingerne virker anbragt længere tilbage end Troldandens.
Findested på Fanø
Ses for det meste langs kysterne.
Hvornår på Fanø
Ses hovedsageligt mellem oktober og maj, men også enkelte observationer om sommeren.
Naturhistorie
Under overvintringen ligger flokke af bjergænder ofte sammen med deres nære slægtninge, troldænderne. Den danske dyrepsykolog Hans Lind har beskrevet, hvordan både bjergænder og troldænder, kan opfordre artsfæller til at lette ved at vippe med hovedet. Men det sker aldrig, at troldænder og bjergænder tager fejl af hinanden. Når bjergænderne går på vingerne, følger troldænderne i den blandede flok aldrig med.
Kulturhistorie
På øen Sylt er bjerganden en hellig fugl. Man graver rugesteder til den i klitter og bakker. Når den flyvende and møder en øbo nikker den med hovedet og råber “Gud dav! Gud dav!”