Ederfuglen er en almindelig vinter- og trækgæst på Fanø. Enkelte par yngler på øen.
Kendetegn
Ederfuglen er en stor dykand. Den har en meget karakteristisk hovedprofil med langt, spids, trekantet næb. Hannen er sort og hvid med grønt anstrøg i nakken, mens hunnen hovedsageligt er brun eller gråbrun med fin, sort tværvatring og lysere hoved.
Findested på Fanø
Findes langs Fanøs kyster.
Hvornår på Fanø
Almindelig fra september til marts. Enkelte ses ynglende om sommeren og hannerne ankommer til Vadehavet om sommeren efter parringen med hunnerne ved ynglepladserne mod nord.
Naturhistorie
Ederfuglen kan som nævnt ses mange steder langs Fanøs kyst. I havnen er de tit omgivet af sølvmåger. Mågerne ligger og venter på, at ederfuglene får fangst. Når det sker forsøger mågen at tage søstjernen eller krabben fra ederfuglen.
Man ser tit to eller flere ederfugle-hunner sammen med ét kuld ællinger. Den ene er en “tante” som ikke har ynglet eller har mistet sine egne æg eller ællinger.
Kulturhistorie
En fiskende ederfugl hun fra havnen i Nordby. Det er søstjerner, som er på menuen. Elendig mad for en ederfugl. Den spiser kun søstjerner, når der ikke er andet at få. Livretten er muslinger – især blåmuslinger. Dem er der desværre ikke så mange af i Vadehavet mere. De er fisket op – så voldsomt, at det nu kniber med, at de kan genetablere sig i Vadehavet igen. Muslingebankerne med de gamle skaller er skrabet væk, så nye muslingelarver nu ikke kan finde noget at fæstne sig på. Det går ud over fuglene. De sulter, kommer til at veje mindre og slutresultatet er lavere fuglebestande.