Havlitten er en relativ almindelig træk- og vintergæst på Fanø.

Havlitten er en lille, elegant dykand med kort næb og med meget varierende fjerdragt fra sortbrunt til hvidt, men altid med ensfarvede mørke vinger på både over- og underside. Flokkene har en broget sammensætning og noget urolig flugt. Lander ved pludseligt kast mod overfladen. Hannen har lange midterste halefjer, haleforlængelsen er 10-15 cm. Om vinteren er den hvid med sort bryst og bånd omkring forryggen, og gråt/sort felt på hovedsiderne. I efterårsdragten (september/medio oktober) er fuglen meget lys. Hoved, hals og de fleste skulderfjer er hvide. Har mørk, gråmeleret plet på hovedsiden. Næb lyserødt med sort rand. Hunnen har gråbrun til gulbrun ryg, hvid underside med svagt gråtonet bryst og lyst hoved med mørk isse, øreplet og hvidligt felt ved øjet. De unge fugle ligner meget adult hun, men hannens lyserøde parti på næbbet er allerede udviklet. I februar er det almindeligt, at hannen har fået lidt forlængede halefjer, forlængede hvid-grå skulderfjer samt en lidt hvidmeleret brystplade. I alle dragter bemærkes dog lys bug og mørke vinger.

Ses især langs vestkysten.

Ses fra oktober til slutningen af april.

Ses oftest i småflokke på 5-10 fugle, altid i livlig aktivitet. Gruppen dykker ivrigt. Ligger dybt i vandet og hannens lange hale hvirvler op ved rygvind. Foretrækker ret dybt vand. Ved lavvandede kyster vil den derfor befinde sig et stykke til havs og være vanskelig at se fra kysten. Den er imidlertid livlig og rastløs og vil jævnligt flyve til et andet opholdssted, typisk lavt over vandet med hurtige vingeslag i uordnet flok og med kast fra side til side.
Havlitten er meget snakkesalig. Hannen udstøder et melodisk jodlende “ah-av-avli” under det vinterlige parringsspil, hunnen har en gøende stemme. Korsang fra fjerne flokke lyder smukt som sækkepibekoncerter.