Kongeederfugl er en meget sjælden strejfgæst på Fanø.

Kendetegn

Kongeederfugl er lidt mindre end ederfugl med rundere hoved, fyldigere nakke, ofte opsvulmet næbknop og kortere næb. Hovedets befjering slutter ved næbbasis.
I flugten mindre end Ederfugl (4/5 af størrelse) og mere oval hunner har hvide undervinger.
Han i pragtdragt er umulig af tage fejl af, når man kan se hovedets detaljer. Den har sort ryg, gråblå nakke og isse og opsvulmet, orange knop på næbbet. Selv den flyvende han set på afstand kan nemt bestemmes på sort ryg og bug, der isolerer hvide forvingefelter og lyst forparti. Har 2 strittende ”pigge” på ryggen (antydet hos hun). I flugt ses hvide vingefelter, der mere ligner Pibeands end Ederfugls. Han i eklipsedragt er sortbrun, knoppen skrumper ind, men vingetegningen bevares.
2k han om forår er sortbrun med hvidt bryst, lille, orangegul næbknop og næb. Adult ansigtstegning er ofte antydet i gråt.
Hun ligner ederfuglehun, men er generelt mere rust- eller gulbrun. Bedste kendetegn er en anderledes hovedprofil og en relativt tykkere nakke, der kan se næsten opsvulmet ud bag en lys linje fra øjet. Den har kortere næb, mere hvælvet pande og kortere fjerflige på næbbet. Desuden en mere vinklet mønstring af flankefjerene. Mørkt næb og lys kind med ”smilende” mundvig. Har mørkere isse og antydet lysere øjenlåg og øjenstribe. Næsebor ligger isoleret midt på næbbet. Flanker og skulderfjer har mørke U-pletter.
Juvenil ligner hun, men er mere sortbrun.

Findested på Fanø

Er set overflyvende Søren Jessens Sand.

Hvornår på Fanø

Er set én gang, 29. januar 2006.

Naturhistorie

Kongeederfugl er ederfuglens afløser mod nord.

Kulturhistorie

”Langs Vestgrønlands kyster – specielt i Diskobugten – fandtes tidligere store fældnings- og overvintringspladser. Fældningspladserne synes i nogen grad opgivet, og de rummer i dag kun en brøkdel af antallet midt i 1800-tallet. Årsagen er først og fremmest jagt, men også opfiskning af kammuslinger, som kongeederfuglen lever af, kan have været medvirkende.” (Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002.)