Krikanden er en almindelig træk- og fåtallig vintergæst på Fanø.
Krikland om vinteren. Foto Victor Mølsted.
Krikænder i Sønderho havn. Foto Søren Vinding
De to store ænder er gråænder. Den lille
Krikand. Foto Søren Vinding.
Bemærk de gule gumpesider. De er normalt et godt kendetegn på afstand.
Krikanden snadre i vadens slik. Foto Søren Vinding.
Krikand han. Foto Søren Vinding
Krikand i en sø på Fanø. Foto Søren Vinding
Krikænder lander i Sønderho Strandsø, Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Krikanden er Danmarks mindste and. Hannen har brunt hoved med grøn maske bag om øjnene, sort næb, gul gump og hvid stribe langs kropssiden. Hunnen er mere neutral brunspættet. Hannen i eclipsedragt ligner hunnen. I den hurtige flugt, hvor den kaster sig fra side til side, kendes den på de spidse vinger med grønt spejl omkranset af to hvide vingebånd. Det forreste vingebånd er det bredeste.
Findested på Fanø
Ses mest langs kysterne, men kan også ses i småsøer og vandhullerne i Skifterne.
Hvornår på Fanø
Kan ses året rundt, men er mest almindelig i træktiderne fra marts/maj og august/november.
Naturhistorie
Krikanden lever først og fremmest af frø – ved en dansk undersøgelse blev der i maven af en krikand fundet 50.000 fra strandgåsefod-planter.
Kulturhistorie
Pludselig en susen af vinger, der kløver luften med rappe slag – krikænder i sværmflok sortprikker luften. I pilsnart jag hen over vandfladen, i hvinende sving uden om pynten, et zigzag, så hurtigt, så brat – til vejrs, højt til vejrs, rundt i kreds, i proptrækkergang ned (Svend Fleuron).