Pibeanden er en almindelig trækgæst på Fanø.
Pibeand ælling på vej væk. Foto Søren Vinding.
Foto fra Island.
Pibeand hun med ælling. Foto Søren Vinding.
Foto fra Island.
Pibeand ællinger. Foto Søren Vinding.
Foto fra Island.
Pibeand ællinger. Foto Søren Vinding.
Foto fra Island.
Pibeand hun. Foto Søren Vinding.
Foto fra Island.
Pibeand. Han forrest. Foto Søren Vinding
Pibeand over Kjeldsand. Foto Viktor Mølsted.
Pibeænder kan græsse på strandengen. Foto Søren Vinding
Et par pibeænder. Foto Søren Vinding
Pibeand i Vadehavet. Foto Søren Vinding.
Pibeand i Vadehavet. Foto Søren Vinding.
Kendetegn
Pibeanden er en middelstor svømmeand med rundt hoved og spids hale. Næbbet er gråt med sort spids. Pibeanden kendes i flugten på lange bagudrettede vinger og hvid mave. Hannen i pragtdragt er umiskendelig med brunt hoved, gullig isse og rosa bryst. Vingeoversiden har et stort hvidt felt. Eclipsedragten i fældeperioden er mere rødbrunlig og neutral. Hunnen er mere diskret med sin grålige eller rødbrunlige fjerdragt uden hvidt felt på vingeoversiden og kendes især på silhuetten og den hvide mave.
Findested på Fanø
Ses langs kysterne især ved Søjord, Albue Bugten og Sønderho.
Hvornår på Fanø
Kan ses hele året, men er mest almindelig i træktiderne fra marts til maj og august til november.
Naturhistorie
Stemmen, der har givet Pibeanden sit navn, er et karakteristisk “hyi-huiuu” fløjt. Med lidt øvelse kan man efterligne kaldet og lokke ænderne ned under morgen- eller aftentrækket.
Kulturhistorie
Pibeanden kaldes især i jægerkredse for Brunnakke. På Fanø blev den også kaldet “smænd” i gamle dage, efter det hollandske “smient”.
“Pibeændernes kald lyder som bueskud, først en sitrende klang af den dirrende streng, derpå pilens fløjtende hvin gennem luften” (Hans Folsach).